Jobannonce: Intern projektleder – til dansk global markedsledende virksomhed

AMBIZZION søger for Roll-O-Matic A/S
Gem
AMBIZZION

Intern projektleder – til dansk global markedsledende virksomhed

Er du maskinteknikeren/maskinmesteren, der kan gennemskue kompleksiteten i opbygningen af procesmaskiner? Kan du samle trådene og på de interne linjer drive varierende projekter i mål med – på alle parametre – levering af løsninger og ydelser af høj kvalitet? Og ser du dig være en del af markedsledende global virksomhed med innovation i højsæde, så er du måske den interne projektleder vi søger for Roll-o-Matic?

Som del af en yderst kompetent teknisk afdeling bliver du ansvarlig for at samle trådene i og drive en række projekter, der omhandler levering af komplekse kundetilpassede maskinløsninger – af høj kvalitet – til kunder rundt i alle verdensdele. Du får som sagsansvarlig rig mulighed for at anvende dine veludviklede koordinerende, kommunikative og strukturelle evner.