Danmarks Nationalbank

Åbn døren til en enestående, essentiel og empatisk arbejdsplads

Der er kun én Nationalbanken, og dit job er som intet andet. Vi er samfundets bank, statens uafhængige rådgiver og landets vågne øjne på økonomien. Hos os er du guld værd for Danmark, for banken og for dine kolleger.

Enestående

Nationalbanken er den eneste af sin slags. Vi er samfundets bank, statens uafhængige rådgiver og landets vågne øjne på økonomien. Som medarbejder spiller du en central rolle i at sikre Danmark en robust økonomi gennem stabile priser, sikre betalinger og finansiel stabilitet.

Du er afgørende for at skabe værdi og bidrage til en bedre verden for dig selv, for andre og for Danmark. Åbn døren til en historisk og moderne centralbank, der er enestående og årvågen, og hvor tillid og troværdighed skaber tro på fremtiden.

medarbejderfakta
Essentiel

Vores opgaver er at sikre betalinger, føre fastkurspolitik og levere analyser, viden og anbefalinger til gavn for landets økonomi.

Vi er en projektbåren kultur, hvor dit arbejde og vores vitale systemer har essentiel betydning for, at Danmark kan fungere.

Hvad enten du er studerende, servicekoordinator, økonom, jurist, it-arkitekt, Nationalbankdirektør eller andet, så har du unikke udviklingsmuligheder.

Åbn døren til en engagerende og essentiel vidensbank med gode vilkår og internationalt niveau på et dansk ståsted.

Empatisk

I Nationalbanken er vi imødekommende. Du må også selv være åben, nysgerrig og nytænkende, for vi har en læringskultur, der både skal være stærk og inkluderende. Vores høje faglighed skal næres af anerkendelse og god ledelse.

Vi har også fokus på resultatet, og i selve opgaveløsningen får du frihed og sparring til at afklare rammer, træffe meningsfulde valg og gøre dig mest mulig handlekraftig som medarbejder. Åbn døren til et bæredygtigt arbejdsliv, hvor vi styrker empatien på vores fælles arbejdsplads.

Nationalbanken mener: Vi skal have de bedste rammer for en effektiv opgaveløsning samtidig med, at du har fleksibilitet i dit arbejdsliv. Derfor har du mulighed for at arbejde hjemme op til to dage om ugen efter aftale med din leder.