Totalkredit

Hvem er vi?

Totalkredit er landets største udbyder af boliglån og eneste foreningsejede realkreditinstitut. I mere end 30 år har vi i Totalkredit samarbejdet med pengeinstitutter i hele landet om at opfylde danskernes boligdrømme, og siden 2015 har vi også tilbudt realkreditlån til dele af dansk erhvervsliv. Siden 2003 har Totalkredit været en del af Nykredit-koncernen.

Hos Totalkredit tror vi på, at den bedste rådgivning er den, kunden får af deres lokale rådgivere, der kender kunden, deres økonomi og deres lokalområde bedst. Samarbejdet med pengeinstitutterne er fundamentet i Totalkredits indsats for at bidrage til udvikling og være tilstede med billige, sikre lån i hele Danmark til hver en tid. Vi er optaget af, sammen med pengeinstitutterne, der har den primære kontakt til kunderne, at være der for kunderne, både når kunderne f.eks. skal have finansieret en energiforbedring af ejendommen, men også i vanskelige tider.

 3 personer omkring et bord

Foreningsejet – en særlig fordel for kunderne

Totalkredit er som noget særligt i den finansielle sektor ejet af en forening af kunder, som hedder Forenet Kredit. Det er vi stolte af.

Foreningens formål er blandt andet at sikre danske boligejer og virksomheder adgang til finansiering over hele Danmark, nu og fremover. Samtidig har Forenet Kredit også en klar strategi – nemlig, at foreningens indtægter fra blandt andet ejerskabet af Totalkredit skal komme kunderne til gode. Det er bl.a. derfor, at kunderne i Totalkredit kan få KundeKroner.

Måske er det lige dig, vi står og mangler?

Vi er løbende på udkig efter nye skarpe profiler, som kan drive vores vigtige samarbejde og samtidig hjælpe os med at opfylde danskernes boligdrømme og give erhvervslivet nye muligheder. I Totalkredit skaber vi de gode resultater i et uformelt arbejdsmiljø på tværs af Nykredit-koncernen og på tværs af pengeinstitutterne i Totalkredit-partnerskabet. Måske er det lige dig, vi står og mangler?

Læs mere om dine karrieremuligheder