Gentofte Kommune

Gentofte Kommune er en københavnsk forstadskommune under Region Hovedstaden, beliggende ud til Øresund. Den sydlige del af kommunen grænser op til Københavns Kommune.

I forbindelse med Kommunalreformen er kommunen forblevet selvstændig og har gennem årtier været landets rigeste kommune målt på husstandsindkomster og friværdier.

Gentofte Kommune består af bydelene Charlottenlund, Dyssegård, Gentofte, Hellerup, Jægersborg, Klampenborg, Ordrup, Skovshoved og Vangede, som alle domineres af villabebyggelse.

Kilde: http://wikipedia.org, hentet den 27-06-2016