Egernsund Wienerberger A/S

Vi er nordens største teglproducent og er en ledende leverandør til den danske byggebranche. Vi producerer og sælger et af landets bredeste sortimenter af mursten, tegltagsten og andre former for facadebeklædning. Vores kunder er arkitekter, landskabsarkitekter, bygherre, entreprenører, forhandlere mfl. Vi har produktion på vores egne fabrikker i Danmark og køber også produkter hjem fra vores europæiske søsterselskaber.

Vi er en del af den globale Wienerberger-koncern, som er en stor østrigsk organisation med 19.000 medarbejdere og 216 fabrikker i 28 lande. Den nordiske organisation med 300 medarbejdere ledes fra Danmark, hvor vi har kontorer på Frederiksberg og i Egernsund.

En del af vores strategiske fokus er at mindske vores klimaaftryk så vi kan blive CO2-neutrale i 2050. Vi arbejder målrettet med produktudvikling, energioptimering samt nye teknologier for kontinuerligt at kunne producere og levere mere klimavenlige produkter til vores kunder.