Outline Vinduer A/S

Dansk kvalitet med markedets hurtigste leveringstid

Outline Vinduer A/S er en af Danmarks førende producenter af skræddersyede og energioptimerede vinduer og døre. Dertil har vi Danmarks hurtigste leveringstid på ned til 4 dage. Vi har i dag eksisteret i mere end 30 år og udvikler, designer og producerer stadig på vores fabrik i Farsø.Alt det kan du læse mere om her.

Som en af landets førende vinduesproducenter har vi selvfølgelig et stort fokus på kvalitet, og vi tror på, at kvalitet starter hos den enkelte medarbejder – og samtidig ved vi, at ingen kan løfte hele opgaven alene. Vi er derfor meget bevidste om, at alle vores medarbejdere er vigtige for Outline Vinduers gode kvalitet. For vi er nemlig hinandens kunder og leverandører internt i organisationen, og ser det som en fælles opgave at levere høj kvalitet og lækre produkter.

”Vi vil gerne være first-movers i vores branche, og derfor er vi også klar til at tage chancer. Det betyder for dig som medarbejder, at du får rig mulighed for at byde ind og få indflydelse,” fortæller HR business partner Sarah Nauer-Newstead.

Vi hjælper dig godt i gang med opgaven

Det er vigtigt for os, at du bliver taget godt imod, når du starter. Derfor står vi selvfølgelig klar med et godt onboarding program, der sørger for, at du kommer godt fra start, og at du bliver introduceret til dine ledere, vores virksomhed og dine opgaverne.

Du får både en mentor og en buddy tilknyttet. Din mentor sørger for, at du får fagligheden og opgaverne ind under huden gennem sidemandsoplæring, og din buddy tager sig af alt det sociale, viser dig hvor kaffemaskinen er, tager dig med til frokost og sørger for, at du kommer rundt og hilser på dine nye kolleger.

Dine nye kolleger spænder vidt, lige fra den autodidakte til den fagudlærte og specialisten. Men uanset hvor du er placeret, deler vi en kultur, hvor alle er lige, og alles mening er værdsat. Derfor kalder vi os selv for Outlinere, for du vil nemlig hurtigt mærke den stærke holdånd, der går på tværs af organisationen, og skaber vores sammenhold.

Blandt dine nye kolleger finder du også mange internationale profiler, og da vi ved, hvor vigtig kommunikation er, har vi er særligt fokus på sprogundervisning, da dansk er vores fælles sprog. Det er bl.a. et krav, at vores ikke-dansk talende kollegaer modtager danskundervisning, for at sikre god kommunikation og dialog. Du får løn under uddannelse.

Derudover har vi netop lanceret vores medarbejderapp ”Mit Outline”, som alle Outlinere kan være en del af. Her kommunikerer vi løbende nyheder, både af internt og eksternt indhold, hvis der er en god historie om os ude i medierne.

”Vi har et fladt hierarki og en åben dør til ledelsen. Når der fx starter nye medarbejdere i produktionen, kommer direktøren og tager personligt imod dig. Her taler alle nemlig med alle.” – Sarah

Høj trivsel og masser af udviklingsmuligheder

Dine nye kolleger er glade for deres arbejdsplads: Det er i hvert fald det, vi kan se ud fra vores Great Place to Work undersøgelse, og det er vi stolte af. Derfor er det også et område, vi arbejder med hele tiden – og vi vil gerne gøre det endnu bedre. Så også her hører vi gerne fra vores medarbejdere, for det er vigtigt for os, at du har det godt på din arbejdsplads. Vi er i 2023 også for 2. år i træk nu certificeret som ”A Great Place To Work” qua vores høje tilfredshed blandt medarbejderne.

Work-life balance er heller ikke bare et fancy ord her, da vi kontinuerligt tilstræber at tilbyde vores medarbejdere balance, stabilitet og fleksibilitet. Fx i forhold til arbejdstider eller i form af hjemmearbejdsdage i det omfang, det giver mening.

Din personlige udvikling står også højt på agendaen, og vi tilbyder vores medarbejdere kurser og efteruddannelse. Vi har et ret unikt traineeforløb, hvor vi løbende tager nyuddannede kandidatuddannede ind i forretningen. Trainee’ens rolle er todelt. Dels arbejder de som direktionsassistent for direktøren, og derudover bringer traineen ny faglig viden ind i forretningen, ind til et område, hvor vi ønsker at udvikle os og/eller styrke vores kompetencer/viden afhængig af vores forretningsstrategi.

Det kan være diversitet, bæredygtighed, Supply Chain eller noget helt fjerde. Det giver os et frisk syn på tingene, og giver vores trainee muligheden for at komme ind i en vigtig rolle i øverste ledelseslag direkte fra skolebænken og tilegne sig en dyb indsigt i vores virksomhed. Et traineeforløb er op til 2 år, og er tilrettelagt løbende i tæt dialog mellem direktøren selv og trainee.

”At være trainee er en fantastisk mulighed for at bruge sin uddannelse (i mit tilfælde - bæredygtighed). Og mens man gør det, kommer man til at arbejde tæt sammen med ledelsen fra dag ét, hvilket giver en mulighed for at lære virksomheden rigtig godt at kende. Derudover er alle her er villige til at hjælpe hinanden med at få succes, og det er det, Outline kulturen handler om.” - fortæller Indra Petersone, Management trainee

Vi er en del af en stor koncern, da vi siden 2005 har været en del af Inwido, Europas førende vindueskoncern, som du kan læse mere om her. Her har du derfor også mulighed for at gå andre karriereveje, hvis der skulle komme en mulighed, og du på det tidspunkt ønsker det.

Derudover kan du se frem til at blive en del af en virksomhed, hvor vi tilbyder sundheds- og pensionsordning og en fordelagtig rabatportal med tilbud fra hele landet, samt en god personaleforening der arrangerer aktiviteter for medarbejdere og deres familier.