GMB ApS

GMB er en koncern baseret i Silkeborg med ca. 600 medarbejdere. Den blev stiftet i 2022 af en ejerkreds med mange års erfaring inden for ejendomsbranchen, og består af GMB Ejendomme, GMB Entreprenør, GMB Produktion og GMB Motorsport. Vi beskæftiger os hovedsageligt med elementbyggeri til private og erhverv, og vi gennemfører byggeprojekter hele vejen fra tegnebræt til færdigt byggeri. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og udleje bæredygtige boliger til bæredygtige priser, og vi er lige nu de eneste i verden der laver elementbyggeri ved hjælp af robotteknologi.

Vi er en dynamisk organisation i konstant udvikling, og derfor vil hver dag byde på nye spændende udfordringer og muligheder. Vores nye kollegaer bliver en del af et fællesskab, hvor kollegialt sammenhold går hånd i hånd med koncernens flade hierarki og uformelle omgangstone.

Vores spritnye hovedkontor ligger i den nordlige del af Silkeborg, hvor GMB Ejendomme og GMB Motorsport holder til, mens GMB Produktion og GMB Entreprenør holder til i Fårvang og Kjellerup. Vores nybyggede domiciler byder på topmoderne faciliteter, der indbyder til fællesskab og godt arbejdsmiljø. Morgenmad og frokost laves af vores dygtige kokke i restauranterne, og herudover kan du både før og efter arbejde frit benytte vores moderne fitnesslokaler.