LiqTech Holding A/S

Velkommen til LiqTech!

Vi er en dynamisk og innovativ arbejdsplads, der specialiserer sig i avancerede teknologier inden for væske- og gasfiltrering. Virksomheden er drevet af en dedikeret sammensætning af elektrikere, smede, industriteknikere, maskinmestre, ufaglærte, ingeniører og andre akademiske specialister, der alle arbejder sammen for at levere banebrydende løsninger til en bred vifte af industrier.

Noget af det vi hos LiqTech er meget stolte af, er vores stræben efter teknologisk forbedring. Vi har et stærkt fokus på at udvikle og implementere keramiske membraner og filtre, der ikke kun forbedrer industrielle processer, men også bidrager til at beskytte miljøet.

colleague examining item

Samarbejde i højsædet

Vores #OneLiqTech arbejdskultur fordrer samarbejde på tværs af fagligheder samt geografisk placering, og vores kolleger samarbejder ofte omkring udviklingsprojekter, der udfordrer konventionelle metoder og åbner døre for nye muligheder inden for filtreringsteknologi.

Virksomheden har et globalt footprint – Vi er børsnoteret i USA, og samarbejder med førende internationale virksomheder inden for vandbehandling, energiproduktion og andre sektorer. Dette giver medarbejderne mulighed for at arbejde på spændende internationale projekter og udvide deres professionelle netværk.

Vær med til at forme fremtiden

Med en stærk forpligtelse til teknologisk innovation er LiqTech ikke blot en arbejdsplads, men også en platform, hvor talentfulde enkeltpersoner kan forme fremtiden inden for væske- og gasfiltrering. Hvis du søger en arbejdsplads, der udfordrer dig fagligt og intellektuelt, giver dig mulighed for at gøre en forskel og udvikle din karriere, så kan LiqTech være det rette sted for dig.