Mammoet Denmark Brande A/S

Hvem er vi?

Hos Mammoet er vi specialister i håndtering, løft og transport af tunge og komplicerede konstruktioner. Vi løser mange krævende opgaver indenfor energisektoren, offentlige infrastrukturprojekter, maskintransport, byggeri m.v.

I vores danske forretning fylder håndtering af hovedkomponenterne til vindmøller meget, men vi løser også en lang række andre opgaver indenfor transport af sværgods. I Norge arbejder vi en del med energisektoren, hvor især olie og vind fylder meget i hverdagen. Den svenske del af koncernen løser herudover komplekse opgaver indenfor nedrivning af nuclearanlæg og flytning af historiske bygninger i forbindelse med udvidelse af minedrift.

Mammoet Denmark Brande A/S er en del af et internationalt selskab med over 7000 ansatte.

Vi har således et meget stort internationalt netværk med adgang til udstyr, kompetencer og ikke mindst specialisterfaring indenfor en lang række områder. Mammoet er en professionel organisation, hvor både kvalitet, leveringssikkerhed og ikke mindst sikkerhed & arbejdsmiljø er i højsædet.

Mammoet Nordics består af Norge, Sverige, Finland og Danmark under samme ledelse for dermed at sikre et tæt samarbejde og videndeling på tværs af Norden. Med fire kontorer fordelt i Norden, samt det nordiske hovedkontor i midtjyske Brande, er adgangen til det rigtige udstyr og de rette kompetencer absolut tilstede. Det betyder samtidig at man som medarbejder skal være indstillet på rejseaktivitet og behovet for en fleksibel indstilling til ens arbejdstid. Til gengæld venter en masse spændende oplevelser på steder man normalt ikke kommer.

Vi er drevet af at flytte grænser og sprænge rammerne for, hvad der kan lade sig gøre.

Vores motto er Smarter – Safer – Stronger, hvilket i hverdagen viser sig ved en dedikeret stræben efter at finde nye måder at løse komplekse og tunge transportopgaver på. Altid med sikkerhed og arbejdsmiljø som højeste prioritet – alle skal hjem til deres kære i et helt stykke.