Audika

Vi gør en forskel for mennesker med nedsat hørelse

Som en del af Audika er du med til at gøre en livsforandrende forskel for mennesker med nedsat hørelse. Vores hørelse forbinder os til andre mennesker, og den er derfor en essentiel del af livet. Vi hjælper ikke kun mennesker med at høre igen – vi hjælper dem med at genetablere kontakten til omverdenen. Det er vores fornemmeste opgave. Vi tilbyder muligheden for at blive en del af det, hvor du kan udfolde dit talent i mødet med vores kunder og hjælpe dem til en bedre hverdag.

Få et indblik i hverdagen i klinikken i Lyngby, hvor det at gøre en forskel for andre, team-work og sparring på tværs af organisationen er en essentiel del af hverdagen.

Bliv en del af Audika

I Audika bliver du en del af et team af eksperter, der er specialiserede i audiologi, teknologi og høreomsorg. Vi sætter en dyd i at hjælpe mennesker med at opnå den bedst mulige hørelse, så de kan leve det liv, de ønsker - uden begrænsninger. Vi er ambitiøse i vores målsætning, og vi mener, at succes er noget, vi opnår i fællesskab. På vejen dertil er vores værdier centralt i alt, hvad vi foretager os: Vi skaber tillid, vi er team-players, vi er innovative og vi har altid en can-do attitude.

Audika er en del af Demant-gruppen, som er en af de førende organisationer indenfor høreomsorg. Du vil derfor ikke kun få kollegaer i Danmark - men også rundt omkring i verden. Vi har altid adgang til den nyeste viden og teknologi indenfor branchen, hvor vi samarbejder på tværs af gruppen. Vi er en global kæde med en lokal tilgang. Dit fokus vil være det danske marked, hvor vi har klinikker fordelt over hele landet.

Vores primære sprog er dansk. Demant-gruppens kultur favner dog bredt og har mange forskellige nationaliteter. Derfor kan der forekomme engelske korrespondancer, når der kommunikeres med hovedkontoret.

Vi vokser, og vi er derfor altid på udkig efter nye dygtige kollegaer.

Kulturen i Audika

Når du går på arbejde i Audika, skal det være givende, meningsfuldt og sjovt. Du vil få en hverdag med højt til loftet, fingeren på pulsen og rig mulighed for at præge hverdagen i den retning, du ønsker. Det mener vi, fremmer et arbejdsmiljø baseret på inklusion, ærlighed, integritet og respekt.

Vi arbejder tæt sammen og supplerer hinanden på tværs af landet for at skabe de bedste forudsætninger for vores kunder og medarbejdere. Vi klæder dig på til at kunne varetage dine opgaver og værdsætter altid proaktivitet og nye idéer.

Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med nedsat hørelse?

Se vores ledige stillinger her.