TJM Forsikring

TJM: Et unikt forsikringsfællesskab

TJM Forsikring bygger på et fællesskab mellem tjenestemænd, og har eksisteret i 80 år. Man skal ikke længere være tjenestemand for at blive kunde i TJM Forsikring, men vores grundlag er stadig et samarbejde med en lang række faglige organisationer.

I dag servicerer TJM Forsikring over 100.000 kunder fra hovedkontoret i Valby, hvor ca. 100 medarbejdere administrerer forsikringsaftaler, behandler skader og udvikler nye tiltag på forsikringsområdet. TJM Forsikring samarbejder med ca. 55 faglige organisationer og vi har igennem flere år ligget helt i top på det danske forsikringsmarked, målt på kundernes tilfredshed. Derudover er vi i flere år i træk, blevet kåret til ’Bedst i Test’ af Forbrugerrådet TÆNK.

Fællesskab er en del af vores DNA – vi har stærke rødder i fagbevægelsen, og vores mål er at sikre tryghed og trivsel for medlemmer af de fagforeninger, vi samarbejder med. Det gør vi ved at tilbyde dem og deres familier de bedste forsikringer og services til skarpe priser - altid med vores kerneværdier, enkelhed, ordentlighed og nærvær, for øje. For som vi siger: Sammenhold betaler sig. TJM er en del af Tryg-familien, som hver dag arbejder dedikeret for at skabe værdi og tryghed.

Bliv en del af vores forsikringsfællesskab

Som medarbejder i TJM Forsikring er du med til at skabe forandring i fællesskab. I takt med at behov og muligheder forandres, udvikler vi sammen løsninger og arbejdsformer, som taler ind i tiden. Det er en fælles indsats, der gør TJM Forsikring til en virksomhed med stærk vind i sejlene.

Vi er stolte af vores flade organisation, der gør, at der ikke er langt fra idé til handling. Medarbejdertilfredshed spiller en særlig vigtig rolle for os, da vi ved, at et godt samarbejde, og en sund kultur, er nøglen til succes.

Enkelhed
Forsikring skal ikke gøres mere kompliceret end nødvendigt. Fra købet af den første forsikring til uheldet rammer, skal kunden føle sig i trygge hænder. Den tryghed er du som medarbejder med til at skabe for andre.

Ordentlighed
For os er ordentlighed et centralt pejlemærke, der gælder i alt fra vores produkter og ydelser til vores service overfor kunderne. Det sætter høje krav til dig som medarbejder, til gengæld giver vi dig mandat til selv at træffe beslutninger og prøve dine idéer af, og vi lægger stor vægt på at have en kultur, hvor vi har tillid til hinanden, tager ansvar og er åbne for nye løsninger.

Nærvær
Vores personlige rådgivere er selv medlemmer af de fagforeninger, vi samarbejder med. I hverdagen som medarbejder mærker du nærværet i et tæt kollegialt fællesskab. Vi har en flad virksomhedsstruktur med korte kommandoveje, og du bliver set som den person du er, så dine særlige styrker og talenter kan blive sat i spil.

Læs mere om vores kultur her: Vores værdier | TJM Forsikring

Diversitet skaber et stærkere TJM

Tryghed er en del af vores DNA, og hos os kan du være, præcis som du er. Derfor arbejder vi målrettet for at sikre en mangfoldig- og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, er tryg som du er og har lige muligheder for at udvikle dig for at nå dit fulde potentiale.

Sammen med Tryg er vi blandt andet en stolt supporter hos Pride Copenhagen, en del af Solsikkeprogrammet samt Diversity Council. Derudover har vi også indført lige forældre- og barselsrettigheder for alle, uanset køn og familiekonstellation.

Ledige jobs i TJM | TJM Forsikring