Cibicom Gruppen

Cibicom Gruppen – landets førende IoT-virksomhed inden for telekommunikation og infrastruktur

Cibicom Gruppen er bestående af flere selskaber heriblandt Cibicom Services A/S, Cibicom A/S, Telpartner og Sense Solutions.

Cibicom Gruppen er en uafhængig netværksoperatør og Internet Service Provider (ISP). Vi ejer og driver en landsdækkende infrastruktur af 35 – op til 300 meter høje – sendemaster, der benyttes til broadcast af tv (DTT) og radio (AM/FM/DAB+), Internet-of-Things (IoT) og kritiske kommunikationsløsninger til beredskab og industri.

Vi har opbygget et nationalt, redundant og fiberbaseret IP-backbone- og access-netværk (3.500 km), der forbinder vores datacentre, knudepunkter og andre netværksoperatører. Det gør, at vi kan levere løsninger og services til samfundsvigtig kommunikation til Kystradioen, det danske forsvar samt infrastruktur til teleoperatører.

Og alt, hvad vi gør, har vi fokus på at gøre så bæredygtigt som muligt.

Cibicom

Vær med til at udvikle og sikre fremtidens kommunikationssamfund

Du mærker hurtigt det stærke samarbejde og gode kollegaskab blandt vores 140 medarbejdere, som arbejder på henholdsvis vores hovedkontor i Ballerup samt på vores kontorer i Odense og Århus.

Dine jobmuligheder hos os tæller alt fra finans og marketing til salg og tekniske funktioner – som fx ingeniører, IT-profiler samt telecom- og field service-teknikere. Uanset hvilket område du brillerer inden for, så har vi også plads til dig.

Vores succes hænger sammen med vores gode medarbejdervilkår

Hos Cibicom Gruppen stiller vi høje krav til vores medarbejdere. Til gengæld sætter vi også en ære i at sørge for, de kan leve op til dem.

Derfor vil du opleve, at vi både har fokus på din faglighed og din menneskelige udvikling, så du besidder kompetencer, der matcher markedets behov. Telekommunikation og infrastruktur er nemlig et område i konstant udvikling.