Energi Ikast Service A/S

OM ENERGI IKAST
Energi Ikast er et multiforsyningsselskab, som leverer el, varme og fiber til vores kunder i Ikast, Isenvad, Bording og Engesvang. Herudover varetager vi afregning for en række vandværker samt for Ikast-Brande Spildevand. Vi er ca. 40 medarbejdere hos Energi Ikast.

EJET AF FORBRUGERNE
Energi Ikast startede i 1913 som Ikast Værkerne og har altid været ejet af kunderne. Det betyder, at det er dig som forbruger og andelshaver, der kan være med til at bestemme, hvilken retning Energi Ikast skal bevæge sig i. På de årlige generalforsamlinger vælges en bestyrelse, og medlemmerne af bestyrelsen skal være andelshavere for at kunne stille op til valg.

ORGANISATIONEN
Vi har siden 2016 heddet Energi Ikast og siden vi i 2004 stiftede Energi Ikast Fibernet A/S har vi haft 5 datterselskaber under hovedorganisationen. Det er igennem dem vi leverer vores ydelser og således sørger Energi Ikast Varme A/S for eksempel for at levere det varme vand til dig, Energi Ikast Fiber A/S sørger for dine fiberkabler osv. Du kan læse mere om Energi Ikast på vores hjemmeside https://www.energi-ikast.dk