Witt A/S

Witt – Global Brand House

I 1993 blev Witt Hvidevarer etableret af Allan Witt hjemme i privaten – med import og eksport af hvidevarer. I dag er Witt et af Nordens stærkeste brand houses. Vi repræsenterer og har agentur for en lang række internationale brands, men udvikler og distribuerer også produkter under eget navn.

Der er tale om innovative og eksklusive produkter inden for segmenter som Major Domestic Appliances (MDA), Small Domestic Appliances (SDA), Outdoor, E-Commute, Health & Wellness, Kids & Babies og Witt Food. Derudover har vi en Michelinrestaurant, en smerte- & sportsklinik, en skønhedsklinik, et alsidigt træningscenter og en teproduktion.

Hos Witt er der altid mange bolde i luften, og virksomheden er drevet af nysgerrighed overfor hvilke nye, spændende produkter, der findes derude til vores kunder – og i sidste ende slutbrugeren. Knap 200 topmotiverede og ambitiøse medarbejdere gør hver dag deres ypperste for at levere og servicere på højt niveau. Vi er lokalt forankret i Gødstrup ved Herning, men har et internationalt udsyn med salg i hele Norden, Storbritannien, Irland, Benelux og endda i hele verden for nogle af vores brands.