Atria Danmark A/S

Atria Danmark – en af Danmarks førende fødevarevirksomheder

Hos Atria Danmark har vi en stor forkærlighed for mad. Vores vision er at skabe inspirerende fødevarer til enhver lejlighed – og være danskernes favorit! Vi arbejder altid ud fra missionen: ”Good food – better mood”. Derfor er vi også stolte af at være blandt Danmarks førende fødevarevirksomheder.

Vi producerer forarbejdede kødprodukter som pålæg, pepperoni, pølser og bacon. Det gør vi primært på vores to produktionsfaciliteter i Horsens og i mindre omfang i Farre ved Give. Og som en del af den internationale Atria-koncern samarbejder vi også på tværs af landene.

Atria Danmark blev grundlagt i 1950 som Aage Jensen Salamifabrik og har siden udviklet sig fra salg i slagtermesterens egen varevogn til i dag at være en international pålægsproducent med kvalitet, fornyelse og fødevaresikkerhed som omdrejningspunkt. I dag tæller vores produktportefølje de stærke brands 3-Stjernet og Aalbæk Specialiteter, som bliver solgt til både danske detail- og foodservice-kunder og udvalgte eksportmarkeder.

Produktionsmedarbejdere

Fællesskab, sikkerhed og CSR er i centrum

Vi er en skøn blanding af 160 slagtermestre, industriarbejdere, laboranter og funktionærer inden for bl.a. administration, salg, marketing og økonomi. Og din nye kollega kan lige så vel være én, der tager sine første skridt i karrieren, som én, der har fejret sit 40-års jubilæum. For uanset hvor du er i din karriere, har vi muligheder, der passer til dig.

”Du bliver hurtigt en del af holdet og får lov at bidrage fra dag 1. Og vi værner meget om vores sammenhold og sætter en ære i at få alle til at føle sig velkommen.” – Anette Thuesen, HR-chef.

Samtidig tager vi vores ansvar som fødevareproduktionsvirksomhed alvorligt. Derfor er vores nr. 1-prioritet altid sikkerhed – og vi arbejder målrettet med en CSR-strategi, der tilgodeser ”product, people & planet.” Det kan du læse mere om her.

En hverdag med engagement og socialt sammenhold

Hos Atria er vi både gode til at hjælpe hinanden i hverdagen – og til at pleje vores stærke sammenhold uden for kontorets fire væge.

Du kan derfor se frem til alt fra vores årlige julefrokost til de sjove aktiviteter, som vores personaleforening står for – fx bowlingture, dartturneringer og deltagelse i Tæl Skridt-kampagnen mv.

Og så får du naturligvis rabatordning på vores brands, en lækker kantineordning samt alt den frugt, kaffe og the, som du kan spise og drikke.