Computershare A/S

Førende leverandør af investorservices

Computershare er verdens største og førende leverandør af investorservices. På det danske marked er vores kerneprodukter:

  • Ejerbogsføring - sikkert webbaseret system til effektiv administration af selskabets ejerbog
  • Møder & afstemning - professionel og sikker håndtering af generalforsamlingsprocessen
  • Aktieløn - effektivt webbaseret system til administration af aktiebaseret aflønning

Global tilstedeværelse

Computershare er repræsenteret på alle større finansielle markeder og har på verdensplan over 12.000 ansatte, der servicerer flere end 25.000 selskaber i 21 lande. Vi har været på markedet siden 1978, og har over hele verden brancheeksperter, der sikrer vores kunder adgang til et højt niveau af ekspertise, rådgivning og fuldt integreret global support.

Vores primære segment er børsnoterede selskaber og store unoterede selskaber med en bred aktionærskare. Vi er markedsledende i Danmark med blandt andet 18 ud af OMXC25 på kundelisten, og vi har stærke referencer på det øvrige nordiske marked.

Alt under ét tag

Vores komplette produktportefølje, høje serviceniveau og tilgangen til at samle alle produkter og services ”under ét tag” har betydet, at vores kunder til stadighed giver os høje ratings i vores kundetilfredshedsundersøgelser og en meget positiv vurdering af den individuelle rådgivning og evnen til at sætte sig ind i den enkelte kundes situation.

Vores vision er konstant at være på forkant med markedet. Dette gør vi ved at udnytte vores globale netværk, specialiserede teknologi, høje serviceniveau og ekspertise inden for de finansielle markeder.

Vil du arbejde hos Computershare?

Hos Computershare kan vi tilbyde gode karrieremuligheder i en international koncern. Selvom vi er en del af en stor koncern, er vi en overskuelig forretning i Danmark med 22 dygtige og engagerede medarbejdere.  

Vi vil gerne tiltrække og fastholde engagerede medarbejdere, og vi har især interesse i medarbejdere med en finansiel baggrund eller som er uddannet inden for it, økonomi eller jura.

Læs mere om os på: www.computershare.dk.