Boligselskabet Sjælland

Bliv vores nye kollega

Hos os er der plads til at hjælpes ad og udfordre tingene – og til at blive gode venner med sine kolleger.

Her får du gode forhold med overenskomst, pension, frokostordning, personaleforening og alt det der, så du kan holde til et langt og godt liv – både på arbejdet og i privaten.

Vi arbejder for beboerne

Vær med til at gøre en reel forskel for de mennesker, der bor hos os.

Vi er et alment boligselskab og derfor nonprofit. Selskabet skal ikke tjene penge på boligerne. Det skal løbe rundt, men vi skal ikke skabe overskud.

Beboerne bestemmer. Deres bestyrelser sætter den retning, vi arbejder efter. På den måde er vi en politisk styret organisation – ”politikerne” er bare helt almindelige mennesker, der brænder for at bo godt.

Trygge hjem for alle

Vi er landets fjerdestørste boligselskab med cirka 250 medarbejdere, der servicerer over 12.500 små og store hjem fordelt over Vest-, Syd- og Midtsjælland. Vores hovedkontor ligger centralt i Roskilde.

I over hundrede år har vi skabt almene boliger til en rimelig husleje i trygge rammer.

Vi tør, gør og brænder for, at vores beboere føler sig trygge, når de er hjemme.

Boligselskabet Sjælland – trygge hjem for alle.