Spar Nord Bank A/S

Bliv en del af en virksomhed i vækst, hvor du får ansvar og hvor der er plads til alle

Spar Nord Bank er en national bank med afdelinger over hele landet. Vores forretningsmodel er baseret på en ”Lokalbankmodel”, hvor den enkelte afdeling, leder og medarbejder, har store frihedsgrader til at agere selvstændigt. Vi tror på, at man lokalt har de bedste forudsætninger for at træffe de gode beslutninger i form af organisering, markedsføring og tilgængelighed. Der er forskel på, hvordan man driver bank i Skagen kontra København og de der bor lokalt, kender kunderne, forretningen og har fingeren på pulsen i lokalsamfundet.

Hvem er Spar Nord Bank?

  • Spar Nords rødder går helt tilbage til 1824
  • Hovedkontor i Aalborg
  • +1.700 medarbejdere
  • Støtter lokale initiativer i samarbejde med Spar Nord Fonden
  • Den 5. største danske bank
  • +60 lokale banker på landsplan og vi åbner løbende nye
  • Vi er bygget på vores fire kerneværdier om at være nærværende, ambitiøse, kompetente og ordentlige.
Mand giver dame hånden

Din trivsel er vigtig for os

Vi tror på frihed under ansvar, og vi tror på, at du fungerer bedst, når du har det godt. Derfor prioriterer vi din work-life-balance samt giver dig muligheden for at kunne balancere dit liv blandt andet gennem fleksibelt arbejde.

Med til trivsel hører der også gode kolleger til. Derfor vægter vi sociale arrangementer højt, da de er med til at styrke vores fællesskabsfølelse her i banken. Arrangementerne kan bestå af alt fra god mad og velkendt musik til motion.

En ambitiøs, kompetent, nærværende og ordentlig

Medarbejderancienniteten i Spar Nord er høj og det er vi stolte af. Det skyldes mange ting, heriblandt, at vi er ambitiøse på hinandens vegne, også dine. Det skyldes også, at vi er nærværende overfor hinanden og skaber tætte relationer på tværs af afdelinger og landsdele.

Da medarbejderne er de vigtigste i en organisation og de der skaber resultaterne, giver vi også rig mulighed for faglig- og personlig udvikling. Det med lokale uddannelsesbudgetter, kursusprogrammer og mange interne karriereveje.

I Spar Nord vil du blive en del af en ordentlig bank, der værner om sit gode image blandt medarbejdere og kunder. Vi giver tilbage til det lokale samfund som vi selv er en del af i form af støtte til foreninger, involvering i det lokale handelsliv samt en masse andre initiativer, der gør noget godt for ude i byerne. Som medarbejder vil du også opleve, at vi tager et ansvar overfor den grønne omstilling, diversitet samt stiller bankens ressourcer til rådighed for at bidrage til en bedre verden.

Vil du være en del af en etableret virksomhed med højt til loftet?

Så søg lige her på JobIndex eller via vores hjemmeside