Lederne

Verden har brug for gode ledere

For god ledelse gør en forskel. En forskel for mennesker, bundlinje og miljø – både det miljø vi arbejder i, og det vi trækker vejret i.

Vi hjælper dygtige ledere med disciplinen bæredygtig ledelse. Gennem en unik kombination af uddannelse, inspiration, netværk og rådgivning vil vi løfte de ledere, som skal løfte os fremad.

Som Danmarks største faglige fællesskab for ledere med mere end 130.000 medlemmer, kender vi en leders hverdag og udfordringer. Vi har en fordelagtig A-kasse, skræddersyede forsikringer, og kan yde professionel rådgivning om alt fra karriere til arbejdsforhold og juridiske problemstillinger.

Ledernes værdier
I Lederne tror vi på at vores grundlæggende værdier ”udvikling” og ”tryghed” hænger uløseligt sammen. Der sker ingen udvikling, hvis ikke der er tryghed.

Vi tænker disse to værdier ind i alt hvad vi foretager os hvad enten det omhandler relationen til vores medlemmer eller internt i organisationen.

Billede med tekst

Hos Lederne kan du være dig selv

I Lederne vil du som kollega opleve et stærkt kollegialt sammenhold, hvor vi støtter og hjælper hinanden på tværs af huset.

Det bedste ved Lederne er den store fleksibilitet i hverdagen, og så er der rig mulighed for faglig såvel som personlig udvikling.

Vi har fokus på det hele menneske, og hylder forskellighed. Det tror vi på skaber de bedste løsninger og bidrager til en større trivsel og arbejdsglæde. Vi er derfor opmærksomme på at forblive en arbejdsplads med stor diversitet. For vi har behov for at få bragt forskellige perspektiver i spil og hele tiden udfordre den måde, vi arbejder og løser vores opgaver på.

Vi tror på at diversitet og inklusion skaber både tryghed og udvikling.

Der er plads til at være, den man er. Vi har fokus på styrker frem for svagheder samt fællesskab frem for individualisme.

Udvikling

Vores faglighed og professionalisme er afgørende for, at vi kan hjælpe vores medlemmer videre. Vi lægger en ære i, at medlemmerne bliver mødt og serviceret af medarbejdere, der på alle fagområder behersker den nyeste viden. Det er derfor vigtigt for os at sikre, at alle medarbejdere i Lederne er optimalt klædt på og løbende udvikler deres faglige- og personlige kompetencer.

Vi afholder en række skræddersyede interne kurser gennem Lederne Kompetencecenter, som bl.a. er med til at styrke fagligheden inden for kommunikation, samarbejde, digitalisering og ledelse.

Derudover er der rig mulighed for at deltage på diverse workshops, kurser, konferencer og uddannelser.


Hos Lederne har vi flere goder til dig som ansat

7 ugers ferie
Foruden 5 ugers ferie får du som fastansat hos os også tildelt 10 ferie-fridage.

Sociale arrangementer
Vi afholder fredagscafe, sommer-og julefest, og har også en aktiv personale- og kunstforening.

Take Away
Meyers Kantine sørger både for morgenmad, frokost og muligheden for at tage mad med hjem.

Motion
Vi kan lide at lave aktiviteter i fællesskab og tilbyder foruden DHL også ugentlige sportshold, outdoor træning samt yoga.

Privatforsikringer
Som fastansat er du automatisk dækket af vores kollektive ulykkesforsikring, helbredssikring samt tandforsikring.

Massageordning
Tre gange om ugen har vi besøg af massører som alle medarbejdere kan benytte sig af.