×

Revisortrainee

Vil du være fremtidens revisor? Vi søger trainees i hele landet til vores spændende, intensive og lærerige uddannelse.

Dit traineeforløb starter med en intens og lærerig uge i udlandet med dine 60 traineekolleger fra hele landet. Her får du både et netværk på tværs af hele BDO, og du bliver klædt på med faglig viden og værktøjer. Det betyder, at du allerede fra din første dag oplever en stejl læringskurve både fagligt og personligt.

Den fortsætter igennem hele forløbet, og når du har afsluttet dit traineeforløb, kan du vælge at gå hele vejen og blive statsautoriseret revisor.

Mere end

1200

medarbejdere i Danmark

Velkommen til BDO

BDO Danmark har 31 kontorer fordelt over hele landet. Vi er en del af BDO International, som er en af verdens største rådgivnings- og revisionsorganisationer med repræsentation i mere end 160 lande i hele verden.

1 mia. kr.

i omsætning i Danmark i 2017/2018

BDO - revisortrainee

Du får hurtigt ansvar

Dine arbejdsområder udvikler sig løbende i takt med dine kompetencer og erfaringer, og du får ansvar for dine egne opgaver.

Sammen med dine kolleger indgår du i forskellige teams, hvor du arbejder med kundernes konkrete problemstillinger. Her går du både i dybden med tallene selv og sammen med dine kolleger.

På den måde kommer du rundt i alle kroge af revisorfaget samtidig med, at du får et bredt kendskab til forskellige typer af kunder.

Er du klar til en karriere, hvor du bl.a. lærer at:

  • udarbejde, opstille og forstå indholdet af et regnskab – hvordan fungerer de indre sammenhænge, og hvordan sikrer du et retvisende regnskab til gavn for regnskabsbrugerne?
  • revidere virksomhedernes regnskaber, hvor du som en integreret del af hele processen er med til at sikre, at virksomhedernes regnskaber er uden fejl og mangler?
  • håndtere de forskellige skattemæssige udfordringer, som findes hos kunderne – hvad enten det er selskaber eller personer?
  • styre dine egne kundeopgaver, hvor du selv har kontakten med kunden og udarbejder regnskabet?

Hvordan bliver du vores næste trainee?

  • Kommer du fx som student, finansøkonom eller fra financial controller-uddannelsen, tager det 4 år, hvor du både lærer det teoretiske og praktiske på vores interne traineeforløb - sideløbende tager du også en HD.
  • Kommer du fx med en finansbachelor, HA eller Cand. Merc. Aud. Tager du det 2-årige forløb, hvor vi bygger på din teoretiske viden med praktiske færdigheder.

Ud fra din baggrund aftaler du sammen med din leder, hvilket forløb der giver mening for dig.

På modulerne sidder vi trainees sammen fra begge forløb. Man kan virkelig mærke, at der bliver lagt mange tanker i at prioritere et fagligt fællesskab på tværs.

Amir Al-shamaa, revisortrainee på det 2-årige forløb
BDO - Revisortrainee

Kan du lide mennesker og tal?

På en typisk uge bruger du lige så meget tid på at rådgive kunder som på tal og at sætte dig ind i love og regler. Det er summen af de ting, der gør dig til en god rådgivende revisor.

At blive revisor handler lige så meget om at kommunikere, som det handler om formler og tal. Jeg sidder fx ude ved kunder ca. 2 dage om ugen. Her rådgiver jeg dem, og vi har en dialog i øjenhøjde.

Laura Marker, revisortrainee på det 4-årige forløb

Er du også social?

Hos BDO vægter vi også det sociale højt. Vi har fokus på trivsel og høj arbejdsglæde, og derfor gør vi en stor indsats for, at du som medarbejder er glad for at gå på arbejde. Vi afholder fx løbende sociale arrangementer som fredagsbarer, fodboldturneringer, fællesspisning og meget andet.

Det faglige er selvfølgelig også vigtigt. Vi arbejder hårdt, når vores kunder har brug for det og i spidsbelastningsperioder. Det er især fra januar til d. 31. maj, hvor kunderne skal indlevere årsregnskaber. De mange overarbejdstimer i foråret bliver brugt på en god lang sommerferie og afspadsering i løbet af efteråret.

Folk her bliver rigtig gode kolleger og venner. Vi har grupper, som også mødes uden for BDO.

Amir Al-shamaa

Det er bare meget nemmere at skrive til en af dem fra de andre afdelinger, når man har snakket med dem i fredagsbaren eller til sommerfesten.

Laura Marker

Er du klar til at lære rigtig meget?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior HR-konsulent Karin Holm Jensen på 41 96 19 59.

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen via linket. Traineeforløbet starter i september 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig.