Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
62 jobannoncer matcher din søgning 62 jobannoncer fundet
Vil du modtage denne slags jobannoncer på mail?
Rådgiver til Kræftrådgivningen i Næstved
Vi søger en rådgiver, der med udgangspunkt i sin social-, sundheds- eller psykolog faglige baggrund har lyst til at gå en ekstra mil for alle berørt af kræft.
Har du lyst til at arbejde tæt sammen med frivillige samt kolleger i et tværfagligt team og har du samtaleerfaring? Så lover vi dig, at du får en arbejdsdag, der på alle måder er meningsfuld, med sparring og stor mangfoldighed i opgaverne.
Der er tale om en fast stilling på 28-30 t/ugen.
Fagkoordinator til Socialområdets Myndigheds- og visitationsafdeling
Er du socialrådgiver/-formidler med erfaring og faglig indsigt på det specialiserede voksensocialområde?
Stillingen som fagkoordinator er en kombinationsstilling. Du vil få ansvar for den daglige koordinering, sparring til rådgiverne i afdelingen samt enkelte specialopgaver som f.eks. tilsyn med borgere med vidtgående psykisk funktionsnedsættelse som efter strafferetlig afgørelse har en foranstaltningsdom. Samtidig vil du have en mindre egen sagsstamme, hvor du er ansvarlig rådgiver.
Vi vægter vores gode arbejdsmiljø højt, og vi lægger en ære i at omgås hinanden og vores samarbejdspartnere med respekt og ordentlighed.
Faglig Koordinator til Bostøtte for Voksne, Social Psykiatri og Socialt Udsatte
Vil du være med til at sikre at kerneopgaven løses med høj kvalitet og faglighed i forløb der er visiteret til § 85 Socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem? Brænder du for udvikling, understøttelse af den fælles retning og viden, og kan du møde både borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere i øjenhøjde?
Da vores dygtige faglige koordinator har valgt at gå på efterløn, søger vi en ny koordinator, som kan overtage opgaven og sætte sit eget præg på rollen som faglig koordinator.
I denne stilling vil du indgå i et tæt samarbejde med afdelingslederen, hvor du har et stort ansvar for dialoger, faglighed, drift, organisering og forløb.
Vikarbureau søger socialrådgivere til Børn-, Unge- og Familieafdelinger samt Børn- og Handicapafdelinger i hele landet
Er du uddannet socialrådgiver eller har siddet som sagsbehandler på området og er parat til nye udfordringer i dit arbejdsliv med mulighed for at præge din egen hverdag?
Så er det dig, vi søger til hurtig tiltrædelse.
Vi forventer, at ansøger har erfaring med bl.a. generel sagsbehandling inden for Familieområdet samt børnefaglige undersøgelser og handleplaner.
Afdelingsleder til Bostøtterne og JobNu Kollegiet
Har du lyst til at stå i spidsen for en velfungerende socialfaglig afdeling med høj faglighed og med fokus på helhedsorienterede sociale og beskæftigelsesrettede indsatser?
Og vil du være med til at udvikle vores samlede tilbudsvifte på det specialiserede voksenområde i Skanderborg Kommune, så vi sikrer, at borgeren altid tilbydes rette indsats til rette tid?
Du bliver leder for 24 bostøttemedarbejdere på Danmarksvej og 4 medarbejdere på JobNu Kollegiet, Vesterskovvej. Du får ansvar for både personale, faglighed, drift og afdelingens økonomi.
Leder til Fredericia Krisecenter
Brænder du for at yde kvinder og deres børn krisehjælp, omsorg og sikkerhed? Er du stærk til personaleledelse, god til at danne relationer og se mennesker både individuelt og i gruppesammenhænge?
Du vil blive leder for fire dygtige og engagerede medarbejdere og være kontaktperson til vores frivillige, som har daglig gang på Fredericia Krisecenter.
Vi har en spændende og afvekslende dagligdag, hvor vi tydeligt kan se, hvad vores arbejde og indsats har af positiv indvirkning på de kvinder og børn, som vi møder i vores arbejde.
Café Klare – Natcaféen for hjemløse kvinder søger en socialrådgiver på fuldtid
Kan du sørge for rolige og trygge rammer for en gruppe kvinder, som lever kaotiske liv? Kan du arbejde handlingsfokuseret med afsæt i empowerment, for at styrke og fremme kvindernes livssituation?
Som socialrådgiver eller pædagog på Cafe Klare arbejder du i direkte kontakt med vores målgruppe. I løbet af en arbejdsdag kan det ske, at der er behov for at du skal konfliktmægle eller –nedtrappe, hjælpe med et akut behov, sagsbehandle eller skabe kontakt til en af vores mange samarbejdspartnere. Der vil også være lavpraktiske opgaver såsom at vaske tøj, rydde op og handle ind, ligesom du vil få ansvarsområder som ikke er direkte knyttet til din faglighed.
Socialrådgiver til botilbud
Inden for rammerne af et lille landsbysamfund, Hertha Levefællesskab, bor voksne udviklingshæmmede borgere dør om dør med almindelige mennesker, hvoraf en del af dem er medarbejdere. Steiner-pædagogikken og antroposofien som menneskesyn er grundlæggende for Herthas sjæl.
Dine arbejdsopgaver består bl.a. i at udarbejde statusrapporter til beboernes respektive hjemkommuner samt at deltage i opfølgningsmøder med beboere, kollegaer og kommuner.
Fleksjobkonsulent, der kan motivere ledige fleksjobbere til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, søges til Center for Beskæftigelse og Borgerservice
Til vores fleksjobteam søger vi en dygtig fleksjobkonsulent, der kan arbejde virksomhedsrettet med henblik på at få ledige borgere tilbage på arbejdsmarkedet. For de borgere, der ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, vil du stå for afklaring og forberedelse af sagen til rehabiliteringsteamet.
Vi kan tilbyde dig
- Stor indflydelse på og ansvar for egne opgaver
- Flekstid med mulighed for at tilrettelægge din arbejdsdag
- En afslappet og uhøjtidelig atmosfære med plads og rummelighed
Socialrådgiver søges til botilbud - Momentet i Gentofte
Vil du være med til at udvikle Diakonissestiftelsens socialpsykiatriske tilbud?
Momentet et nyåbnet, helhedsorienteret og fleksibelt tilbud til unge voksne i alderen 18-35 år. Som socialrådgiver hos os er du nøgleperson i det daglige arbejde med at fremme livskvalitet og trivsel for Momentets beboere. Gennem dialog med blandt andet kommuner og i tæt samarbejde med dine kolleger vil du deltage i dialogmøder, indskrivning af beboere, statusmøder og udarbejde statusrapporter. Herigennem er du med til at sikre overensstemmelse mellem visitation og virkelighed.
DanChurch Social/Kirkens Korshær is looking for new casual employees for Mariatjenesten and YouPeople
YouPeople is a morning café for homeless and socially vulnerable people under DanChurch Social (Kirkens Korshær). Mariatjenesten is a day and evening offer where we serve coffee, tea and cake to homeless and socially vulnerable people in Vesterbro.
You will be responsible for opening and running the offer with another staff member and/or volunteers. We are a young team where things move quickly. We value honesty, curiosity and responsibility.
Vil du være med til at skabe udvikling og livskvalitet for udsatte borgere i Center for Voksenstøtte?
Center for Voksenstøtte søger støtteperson, der kan holde hovedet koldt og hjertet varmt.
Din arbejdsmæssige hverdag består af psykosocialt arbejde i Center for Voksenstøtte og arbejde med udsatte borgere i eget hjem, der modtager støtte efter Servicelovens § 85. Borgerne, der har individuelle støttepersonsforløb, har udfordringer i form af sindslidelser og/eller andre sociale problemstillinger i livet, som gør, at de har behov for støtte til at mestre hverdagen.
Beskæftigelsesrådgiver til Job og virksomhedsservice
Målgruppen er forsikrede ledige, som på den ene eller anden måde skal have hjælpe til at komme tilbage i job.
Du får ansvaret for egen sagsstamme, hvor du motiverer, rådgiver, vejleder og ser nye muligheder for den ledige med afsæt i din viden om lovgivningen og arbejdsmarkedet.
Du vil blive en del af et etableret team, hvor holdånd og arbejdsglæde er omdrejningspunktet. Vi lægger vægt på god trivsel i hverdagen.
1 skolerådgiver og 1 dagtilbudsrådgiver søges til Afdeling Tidlig Indsats til Fagcenter Børn og Familie
Vores skolesocialrådgivere og daginstitutionsrådgivere arbejder tæt sammen med bl.a. almenområdet, sundhedsplejerskerne og PPR om at opspore og forebygge sociale udfordringer hos de mindste borgere i Kalundborg kommune.
Som skolesocialrådgiver arbejder man tæt sammen med 1-2 af vores skoler i kommunen, og som dagtilbudsrådgiver er man tilknyttet ca. 10 dagtilbud, hvor man forestår faglig sparring, bistår konsultativt og deltager på samarbejdsmøder med familien.
Vi tilbyder løbende faglig opkvalificering i tråd med kerneopgaven, et udvidet introprogram, supervision og andre indsatser i bestræbelserne på at skabe en arbejdsplads, hvor alle trives.
Vi søger en SPS-mentor og indgangsvejleder til et barselsvikariat i Vejledningen i Roskilde
Har du lyst til at være en del af en skole, som fokuserer på elevernes læring, trivsel og udvikling, og som løser opgaven i samarbejde med elever og undervisere i et anerkendende miljø? Så er det måske dig, vi leder efter.
Stillingen er delt mellem to funktioner. Som indgangsvejleder skal du vejlede kommende elever via mail, chat og telefon.
Som SPS-mentor skal du være støtte for særligt udfordrede elever, herunder elever med diagnoser og ordblindhed.
Chef til Ungecenter Tårnby
Målet er klart; Flere unge i Tårnby skal i job og uddannelse. Ungecentret har samlet uddannelsesvejledere, beskæftigelseskonsulenter, psykologer, socialrådgiver og SSP-medarbejdere og ungeguides, så de altid er klar til at møde de unge, der hvor de er.
Som chef skal du udvikle samarbejdet og indsatserne for de unge i udskolingen og for unge ledige uddannelsesparate og aktivitetsparate op til 30 år.
En stor og vigtig opgave for dig bliver at samarbejde på tværs, både på tværs af enheder, inden for og uden for kommunen og på tværs af fagligheder.
Koordinerende visitator med høj faglighed
Vil du være med til at sikre, at kvinder og børn, der er udsat for vold, får den rette hjælp?
Vi søger en kollega, der har lyst til at arbejde med at stoppe vold mod kvinder og børn – i tæt samarbejde med kolleger, kvinderne og vores eksterne samarbejdspartnere. Du skal kunne trives i en hverdag, hvor to dage sjældent er ens, og hvor du har et skarpt blik for vores målgruppe og kan træffe nødvendige beslutninger.
Vores rolle er at støtte dem i deres mulighed for at agere i deres eget liv, så de kan finde deres vej ud af volden.
Virksomhedskonsulent med særligt fokus på det rummelige arbejdsmarked
Har du lyst til at implementere en ny virksomhedsrettet strategi for det rummelige arbejdsmarked, så vi får flest mulige med på væksten i Kalundborg?
De konkrete arbejdsopgaver vil blive tilpasset efter vedtagelse af strategi og efter den rigtige kandidats kompetencer, men en del af arbejdsopgaverne vil være:
- Implementering af en ny virksomhedsrettet rummelighedsstrategi
- Kontakt til de socialøkonomiske virksomheder og videreudvikling af den socialøkonomiske indsats
- Projektorienterede opgaver, der bidrager til at skaffe relevant arbejdskraft til virksomhederne i Kalundborg, herunder dialog og oplæg for eksterne samarbejdspartnere
Boligsocial rådgiver
Har du lyst til at tage del i et meningsfuldt arbejde mod social bæredygtighed? Brænder du for at gøre en sand forskel for mennesker, som er i en sårbar eller vanskelig situation? Og har du erfaring med rådgivning og socialt arbejde inden for det boligsociale område? Så læs med her:
Du bliver en del af Beboerrådgivningen i Domea.dk, hvor du er bindeled mellem stabsfunktioner som jura, inkasso, Beboerrådgivningen og driften hos de enkelte boligorganisationer samt servicecentret. Derudover vil du have en særlig funktion som social rådgiver overfor de beboere, som skal genhuses i Taastrup.
Leder til Reden International
Reden International har været gennem en spændende udvikling og består i dag af en rådgivende- og opsøgende afdeling samt af et krisecenter for kvinder, der er vurderet som ofre for menneskehandel.
Vi søger en erfaren personaleleder, som kan skabe gode og trygge rammer for både målgruppen og medarbejdere og som kan sikre høj faglighed i arbejdet.