Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
700 jobannoncer matcher din søgning 700 jobannoncer fundet
Vil du modtage denne slags jobannoncer på mail?
Fagligt stærk og engageret afdelingsleder til Botilbuddet Rønnebo
Er du god til at formidle klare mål og forventninger, så der skabes fælles retning og motivation hos medarbejderne?
Botilbuddet Rønnebo er et døgndækket socialpsykiatrisk botilbud efter Servicelovens § 108 og er beliggende i Brønshøj. I det daglige vil du som faglig afdelingsleder få ansvaret for både den sundhedsfaglige og socialfaglige praksis, dokumentation og udvikling. Opgaven med personaleledelse ligger primært hos vores anden afdelingsleder.
Vi tilbyder gode faglige og personlige udviklingsmuligheder, herunder mulighed for lederuddannelse på diplomniveau.
Hjemmeplejen på Frederiksberg mangler dig med den høje faglighed og det gode humør, som vores nye SSA-aften-kollega på Finsensvej
Du kommer til at spille en vigtig rolle i at styrke det sammenhængende borgerforløb, så borgerne i Frederiksberg Kommune oplever at få den helt rette og koordinerede hjælp og pleje af høj kvalitet.
Stillingen er på ca. 27 t/ugl fordelt som 7/7 med weekendvagt hver 2. weekend i lige uger.
Du vil få nøje tilrettelagt introduktion og oplæring, da det er vigtigt for os, at du som vores nye kollega får en god og tryg start, som passer til dig og den stilling du skal varetage.
Sundhedsfagligt personale til rehabiliterende modtageteam
Vil du være en del af vores nye rehabiliterende modtageteam i Hjemmeplejen?
Vi søger to social- og sundhedshjælpere og to social- og sundhedsassistenter med weekendvagt hver 3. weekend. Vores mål er, at borgerne skal modtages på den mest kompetente og trygge vis, når de har brug for pleje og behandling i eget hjem.
Som en del af teamet, vil du være med til at starte nye borgerforløb op til borgere med behov for pleje og behandling af mere kompleks karakter og til borgere med faldende funktionsniveau, der har potentiale til at blive mere selvhjulpne.
På Nymosehave søger vi en dedikeret SOSU-assistent som gruppeleder i aftenvagten
Vil du være en del af vores fællesskab på Nymosehave, der er en arbejdsplads der vægter trivsel højt både for beboerne og personale?
Du vil være med til at skabe et meningsfuldt liv for vores beboere og bidrage til udviklingen af vores plejeindsatser i tæt samarbejde med ledelsen og udviklingssygeplejersken.
Som aftengruppeleder vil du have en central rolle i plejen, hvor din lyttende og anerkendende tilgang vil blive værdsat af både beboere, pårørende og kollegaer.
Vi er en fleksibel arbejdsplads, og andet timetal kan aftales.
Er du social- og sundhedsassistent og ønsker fast aftenvagt?
Vil du arbejde fast aften 7-7 i lige uger og med en arbejdstid på 28 timer pr. uge?
Som udekørende assistent i hjemmeplejen vil du indgå i et team med fagligt ansvar og du skal trække på hele din faglighed i dine daglige opgaver. Du skal arbejde tæt sammen med dine kollegaer omkring det kliniske og koordination, og du skal desuden arbejde tæt sammen med sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere om borgerforløb.
Er du social- og sundhedsassistent og ønsker fast deltid i aftenvagt?
I Tårnby Kommunes Hjemmepleje søger vi en social- og sundhedsassistent i vores aftenvagt 2 dage hver anden uge (ulige uger) med en arbejdstid på 8 timer pr. uge.
Du vil som social- og sundhedsassistent hos os om aftenen have et større ansvar, være sparringspartner for dine kollegaer samt varetage akutte opstået ting. Du vil have mulighed for daglig sparring med dine kollegaer samt vores akutteam.
Drømmer du om et sommerferiejob, hvor du gør en forskel for et andet menneske?
Vil du bruge din sommerferie på at hjælpe og yde værdig omsorg for et andet menneske, tjene penge OG få studierelevant erfaring til videregående uddannelse? Så har vi et godt og meningsfuldt job til dig.
Når du arbejder i ældreplejen, så kan du komme rundt til borgerne i deres eget hjem (hjemmeplejen), eller du kan arbejde på et af kommunens plejecentre. Uanset hvor du skal arbejde, så sørger vi for en god oplæring, så du føler dig tryg i jobbet med at hjælpe andre mennesker.
Måltidshjælp til seniorboligerne Lions Park Frederiksborg
- Har du lyst til supplerende indtægt?
- Har du lyst til at hjælpe en mindre gruppe af vores seniorer i forbindelse med aftensmåltid?
Vi søger engagerede og dygtige afløsere, som supplement til vores lille hjemmepleje. Vi får brug for hjælp i tidsrummet kl. 16.30 -18.30 i hverdagene.
Opgaverne vil være at følge borgere til husets spisesal, eller at bringe maden ud i deres egen bolig. Alle boliger og spisesal ligger under samme tag, så du behøver hverken cykel, bil eller overtøj.
Vil du som underviser være med til at forme fremtidens sundhedspersonale?
SOSU Østjylland søger social- og sundhedsassistenter eller sygeplejersker med viden og erfaring inden for sundhedsfag og undervisning til hovedforløbsafdelingen i Aarhus.
Kan du lide at undervise et bredt udsnit af unge og voksne med forskellig social, uddannelsesmæssig og etnisk baggrund?
Så er det lige præcis dig, vi søger til at blive en del af et fantastisk team af undervisere og en skole med ambitioner for fremtiden.
Pædagogiske medarbejdere til Bostedet Chr. X´s Allé
Er du uddannet socialpædagog eller anden relevant faglighed og har du lyst til at være med til at skabe en tryg og social hverdag for vores voksne beboere, hvor trivsel, udvikling og selvstændighed er i fokus?
Vores beboergruppe består af mennesker med udviklingsforstyrrelser, kognitive funktionsnedsættelser og diagnoser indenfor autismespektret.
Du får en nærværende og anerkendende ledelse, der værdsætter initiativ, selvstændighed og medinddragelse.
Distriktsleder til hjemmeplejen Stenhusvej
Er du som os i Holbæk Kommune optaget af de gode borgerforløb, høj faglighed og medarbejdertrivsel?
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder bliver bl.a. at skabe en fælles retning for alle med kerneopgaven som omdrejningspunkt samt at være med til at omstille syge- og hjemmeplejen til at køre i faste selvstyrende teams.
Vi tilbyder engagerede og dygtige medarbejdere, samt en stor ledergruppe med erfarne ledere.
Vil du være med til at skabe udvikling og livskvalitet for udsatte borgere i Center for Voksenstøtte?
Center for Voksenstøtte søger støtteperson, der kan holde hovedet koldt og hjertet varmt.
Din arbejdsmæssige hverdag består af psykosocialt arbejde i Center for Voksenstøtte og arbejde med udsatte borgere i eget hjem, der modtager støtte efter Servicelovens § 85. Borgerne, der har individuelle støttepersonsforløb, har udfordringer i form af sindslidelser og/eller andre sociale problemstillinger i livet, som gør, at de har behov for støtte til at mestre hverdagen.
Daglig leder søges til Skellebjergs tre solisttilbud
Har du en pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund? Brænder du for ledelse, og har du samtidig interesse for vagtplanlægning? Så er det dig, vi søger!
Vi er lige nu på udkig efter en daglig leder til at støtte op om den komplekse pædagogiske opgave i Habitus. Det betyder, at du som leder agerer den rolige støtte og samarbejdspartner for dine medarbejdere i de mange opgaver og beslutninger, som er knyttet til deres hverdag.
Social- og sundhedsassistent til dagvagt i humlebæk hjemmepleje
Er du en dedikeret og omsorgsfuld social- og sundhedsassistent med et hjerte, der banker for hjemmeplejen i borgers eget hjem? Vil du være en del af et team, der arbejder på at forbedre livskvaliteten for borgere her i Humlebæk? Så er dette jobopslag måske det, du har ventet på!
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor du vil have mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer. Vi har fokus på efteruddannelse og et godt arbejdsmiljø, der støtter din trivsel og udvikling.
Social- og sundhedshjælper til aftenvagt i Humlebæk hjemmepleje
Vi er et lille team bestående af SSA og SSH-medarbejdere, hvor de fleste har været her gennem mange år. Vi har stor faglig sparring, godt sammenhold, og der er altid plads til et godt grin.
Vi mangler dig som SSH – og tilbyder en spændende stilling i aftenvagt i Humlebæk Hjemmepleje. Har du lyst til at blive en del af et velfungerende team, er fagligt stærk og være med til at yde den bedste pleje for vores borgere, så er du måske vores nye kollega.
Afløsere til udekørende hjemmepleje, Distrikt Erritsø/Taulov
Bliv afløser i en velfungerende og hyggelig hjemmepleje, hvor du hurtigt lærer borgerne og dine kollegaer at kende. Ønsker du at gøre en forskel i hverdagen for vores ældre i eget hjem?
Som en del af vores afløserteam vil du modtage nødvendige oplæringsvagter for at sikre en god start i arbejdsopgaver og samarbejde i teamet. Efter oplæringen kan du booke dig på ledige vagter, som passer ind i din kalender.
Vi vægter et godt og trygt kollegialt sammenhold højt.
Vikarer til døgnvagter i skærmet tilbud i Skævinge
Vi søger vikarer, der har interesse for og fagligt mod til at arbejde pædagogisk i et skærmet botilbud for en ung mand. Beboeren ligger indenfor autismespektret og udviser stærkt kravundgående adfærd (PDA-profil).
Vi har et mål om at skabe en forudsigelig og genkendelig hverdag, så beboeren finder ro og tryghed i sit relativt nye hjem. Dette danner nemlig grundlag for beboerens trivsel, udvikling og tillid. Derfor arbejder vi efter principper fra bl.a. arousalteori, TEACCH og sanseintegration.
Social- og sundhedsassistenter til Rehabiliteringen
Brænder du, som os, for at skabe gode borgerforløb og navigere i en omskiftelig hverdag – så er det dig, vi leder efter:
De ledige stillinger er:
- 28 til 32 timer i fast aftenvagt hver 2. weekend
- 27 til 32 timer i dagvagter med få aftenvagter hver 3. til 4. weekend
På Rehabiliteringsafdelingen har vi fokus på:
- Udvikling og uddannelse af medarbejderne, samt elever og studerende
- Kort vej mellem ledelse og medarbejdere
- Et godt arbejdsmiljø
Nattevagt til omsorgscentret De Tre Ege
Vil du være med til at skabe rammerne for en god nat for beboerne? Er du uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper? Trives du med at arbejde om natten?
Så har vi nu mulighed for at tilbyde dig en fast stilling på 28 timer/ugentligt. Stillingen har 7:7 ordning med weekendvagt hver 2. weekend i lige uge.
Vores mål er at skabe trygge indflytningsforløb for nye beboere og deres familier ved tidlig kontakt og inddragelse. Vi har fokus på det hele menneske, beboeres individuelle ressourcer og behov, hjemlige rammer for beboerne og gode arbejdsforhold for dig og dine kolleger.
Weekendmedarbejder til bosted for voksne med ASF
Vi har 36 beboere, der har brug for omsorgsfulde, nærværende og dygtige mennesker, der kan hjælpe os i weekender.
Vi er et højt specialiseret tilbud for voksne med autismespektrumforstyrrelser (ASF), funktionsnedsættelser og tillægsdiagnoser.
Arbejdet byder på intenst, relationelt og nærværende samvær med vores beboere, der har omfattende behov for støtte og tryghed, for at kunne opretholde balance i deres nervesystem.