Kuehne+Nagel

Gør hele verden til din arbejdsplads

Bliv speditørelev hos en af verdens største logistik- og transportvirksomheder


Drømmer du om en karriere, der krydser landegrænser? Vil du arbejde med udfordringer som sprogbarrierer, tidszoner og skarpe deadlines? Så start din karriere som speditør hos os.

”Hvis du foretrækker learning by doing, kan lide sprog og vil arbejde internationalt, så er Kuehne + Nagel helt klart stedet. Vores arbejde dækker hele verden, så mulighederne er store. Man kan tage det i den retning, man vil,” forklarer Amanda Mejer Petersen, der er nyuddannet speditør hos Kuehne + Nagel.

Kommunikation og logistik

Som speditørelev kan du arbejde inden for vejtransport, luftfragt eller søfragt. Vi hjælper både kommercielle kunder samt FN og nødhjælpsorganisationer, og ofte skal det gå stærkt. Arbejdet er lige dele kommunikation og logistik, når fragtplaner skal forhandles på plads med kunder og leverandører rundt om i verden. Du bliver derfor trænet i at løse udfordringer hurtigt.

”Den største udfordring er at bevare overblikket i pressede situationer. Men de pressede situationer er også det sjoveste ved arbejdet – følelsen, når man har løst en stor udfordring og fået det hele til at gå op. Man bliver høj på det,” fortæller Jacob Raagaard, der er nyuddannet speditør hos Kuehne + Nagel.

Prøv din viden af i praksis

Speditørelevuddannelsen er en 2-årig uddannelse suppleret med 10-12 uger på skole, hvor du får et teoretisk kendskab til branchen, som understøtter det, du oplever i hverdagen.

”Når du er i skole, møder du andre folk fra branchen og får noget baggrundsviden. Men selve skoleperioden er i virkeligheden en meget lille del. Det er på kontoret, du lærer allermest,” fortæller Jacob.

Start din internationale karriere hos os

En elevstilling hos os er din vej ind i et internationalt miljø med masser af ansvar og personlige og faglige udviklingsmuligheder. Du er drivkraften bag din karriere og når du er færdig med din uddannelse, er der god mulighed for en videre karriere i Kuehne + Nagel, enten i Danmark eller på et af vores kontorer rundt om i verden.

”Hvis du gør dit arbejde godt, får du også mere ansvar. Du får lov til at udvikle dig i dit eget tempo, og du kan hurtigt få mange nye udfordringer. Du får en uddannelsesplan, men den bliver tilpasset dig personligt,” forklarer Amanda.

”En dag var der en af mine kolleger, der spurgte, om der var nogen, der ville flyve med en vigtig pakke til Malaysia. Jeg rakte hånden op, og fire timer senere sad jeg i en taxa på vej til lufthavnen,” fortæller Amanda.

Sparring og gode kolleger

Udover attraktive arbejdsforhold med blandt andet frokostordning, sundhedsforsikring og sociale arrangementer kan du se frem til at blive en del af et rigtig godt arbejdsmiljø med imødekommende kolleger, der engagerer sig i din uddannelse.

”Her indgår du på lige fod med resten af teamet fra dag 1. Den eneste forskel er, at du ikke forventes at gøre alt rigtigt fra start, du har plads til at lære. Her bliver du kastet ud i det med badevinger på. Du kan nemlig altid hente hjælp hos en kollega,” fortæller Jacob.

”Og så er her en meget frisk tone med plads til spas og sjov. Folk kan virkelig sammen. Det er en rigtig god arbejdsplads,” tilføjer Amanda.

”Sprog er en vigtig del af vores arbejde. Du har brug for et habilt engelsk, men det behøver ikke være tip top og totalt fejlfrit – det handler om at kommunikere godt på tværs af kulturer,” forklarer Amanda.

Struktur og sans for service, sprog og tal

Som person er du udadvendt af natur og ivrig efter at lære. Du er god til at træffe beslutninger og følger altid dine opgaver til dørs, fordi du tager ansvar og arbejder struktureret. Det er en fordel, hvis du har rejst eller arbejdet i udlandet, for det er vigtigt, at du kan lide arbejdet i et internationalt miljø. Herudover forventer vi, at du har:

  • bestået HHX, EUX eller STX
  • gode samarbejdsevner og en serviceminded indstilling
  • erhvervserfaring fra fritidsjob eller sabbatår
  • gode engelskkundskaber i skrift og tale
  • flair for tal og IT

Kuehne + Nagel Group er en af verdens førende transport – og logistikvirksomheder. Vi har over 78.000 medarbejdere fordelt på mere end 1.000 kontorer i over 100 lande. Vores stærke markedsposition skyldes bl.a. vores IT-integrerede logistikløsninger inden for søfragt, luftfragt og vejtransport.

Personalegoder

  • Frokostordning
  • Sundhedsforsikring
  • Sociale arrangementer

Interesseret?

Har du spørgsmål til vores elevstillinger, kan du kontakte HR Direktør Anja Winther på telefon +45 29 99 99 05 eller mail dk.hr@kuehne-nagel.com.

Vi afholder løbende samtaler, så send gerne CV og ansøgning hurtigst muligt og senest den 07. marts 2021. Du søger stillingen via ansøgningsknappen ”Søg jobbet online” nedenfor.

Vi søger elever til Aarhus, Fredericia, Esbjerg, Odense og København. Angiv venligst i din ansøgning hvilke lokationer, du gerne vil søge til.

Vær opmærksom på at kun ansøgninger der modtages via dette link, vil komme i betragtning til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.