Skab en succesfuld salgskarriere med fokus på din udvikling | Jobindex

Skab en succesfuld salgskarriere med fokus på din udvikling

Topdanmark udvider igen med flere privatassurandører til hele landet – kom med på holdet!


“Din udvikling og dine ambitioner er i fokus – det er supermotiverende. Og så giver arbejdstiderne en enorm frihed. Det er det tætteste, du kommer på at være selvstændig uden at løbe den økonomiske risiko.”

ANDI

Er du parat til at gøre det personlige salg til din karrievej? Og vil du have en selvstændig hverdag, hvor du bruger 2-3 aftener om ugen på kundebesøg?

Du behøver ikke have erfaring med forsikringsområdet. Vi sørger nemlig for, at du får en kompetencegivende uddannelse på Forsikringsakademiet.

Bliv privatassurandør hos Topdanmark, og skab en salgskarriere med frihed, fast løn og bonus.

Du sælger forsikringer hos vores private kunder

Som privatassurandør er du Topdanmarks ansigt udadtil, og det er din fornemste opgave at sørge for, at vores kunder er sikret rigtigt, hvis uheldet er ude. Du besøger derfor nye og eksisterende kunder i deres hjem for at afdække deres behov og sælge de rette forsikringer.

Du får frihed til at afgøre, om der er det rette match mellem kunden og Topdanmark, så du kan køre derfra med et afsluttet salg. Og din indsats bliver belønnet med både fast løn og bonus, såvel som sundhedsforsikring og pension.

Få et indblik i arbejdet som privatassurandør her:

”Du møder kunderne i deres hjem, så det er vigtigt, at du er både udadvendt og respektfuld. Salg af forsikringer er en tillidssag, for det spiller en vigtig rolle for både budget og tryghed,”

FRANK

”Du møder kunderne i deres hjem, så det er vigtigt, at du er både udadvendt og respektfuld. Salg af forsikringer er en tillidssag, for det spiller en vigtig rolle for både budget og tryghed,”

FRANK

Mentorordning, grundig introduktion og individuelle mål

Hos Topdanmark har vi fokus på din salgsudvikling fra dag 1. Når du starter hos os, får du en måneds grundig introduktion til forsikringsbranchen og vores produkter. Du får også en mentor, der tager dig med på møder og giver dig feedback og sparring gennem de første 3 måneder, så du kommer godt fra start.

Herefter får du løbende sat individuelle mål, og du har regelmæssige samtaler med din leder om dine resultater og ambitioner.

”Jeg har fået den bedste start, man kan drømme om. Du bliver klædt supergrundigt på, og Topdanmark giver dig de bedste vilkår for at skabe en succesfuld karriere,” siger Andi.

Topdanmark Forsikring

Uddannelse på Forsikringsakademiet

Sideløbende med dit salgsarbejde får du en betalt uddannelse på Forsikringsakademiet i Rungsted. Her lærer du alt, hvad du skal vide om privat-, erhvervs- og pensionsområdet. Uddannelsen tager 3 1/2 år.

”Når du er på Forsikringsakademiet, bliver din kalender lukket ned, så du kan fokusere på din uddannelse og suge viden til dig – det er superfedt,” fortæller Andi.

Topdanmark Forsikring

Frihed til at styre din arbejdstid

Arbejdet som privatassurandør kræver, at du står til rådighed, når dine kunder er hjemme. Derfor har du altid møder 2-3 aftener om ugen. Nogle af møderne planlægger vores mødebookere for dig, andre arrangerer du selv, fx gennem kunder, der har anbefalet dig til deres bekendte.

Du styrer selv din kalender og vælger, hvornår vores mødebookere kan lægge møder ind for dig. Og så planlægger du selv din arbejdstid og din forberedelse til undervisningen på Forsikringsakademiet. “Du har mange timer på landevejen. Men du taler meget i telefon med dine kolleger for at sparre, og så har du selvfølgelig masser af kontakt med dine kunder,” forklarer Frank.

Salgserfaring og fokus på kunden og resultaterne

Vi leder efter dig, der er parat til at tage din salgskarriere til næste niveau. Du har, hvad der skal til for at blive en succes, fordi du er resultatorienteret og altid har kunden i fokus. Og så er du klar til at dedikere dig til en meget selvstændig hverdag, hvor uddannelse og salgsarbejde går hånd i hånd.

  • Du har erfaring med det personlige salg.
  • Du har et stort personligt drive og er god til at planlægge din tid.
  • Du kan tale med alle typer kunder og er skarp til at kommunikere komplekst stof.

”For at skabe succes er det vigtigt, at du har masser af drive og personlig motivation. Men så får du også verdens fedeste fleksible job, hvor du kan udleve dine karrieredrømme. Du kan fx blive erhvervsassurandør eller salgschef en dag,” slutter Andi.

Topdanmark Forsikring

Interesseret?

Vi søger forsikringssælgere til hele landet

Sjælland: Salgschef Jimmy Andersen – mobil 51 20 57 95

Fyn og Lolland/Falster: Salgschef Søren Juul-Olsen – mobil 51 42 86 00

Sydjylland: Salgschef Henrik Borch – mobil 23 38 29 80

Østjylland: Salgschef Michael Birkelund Pedersen – mobil 23 38 29 96

Vestjylland: Salgschef Allan Frydendal Jensen – mobil 21 83 22 17

Nordjylland: Salgschef Michael D. Sørensen – mobil 29 40 89 36

Søg stillingen ved at sende din ansøgning, CV samt en video af dig selv (maks. 1 ½ minut) via nedenstående link.

Brug videoen til at fortælle os om din motivation for at søge stillingen. Brug gerne din smartphone eller lignende til dette. Det er indholdet og ikke kvaliteten vi kigger på.

Straffeattest skal forevises såfremt du bliver inviteret til assessment/samtale.

Vi kan oplyse, at vi afholder 2 Assessmentdage:
Vejle, onsdag, d. 02.10.2019 for ansøgere til stillingerne i Jylland
Ballerup, mandag, d. 07.10.2019 for ansøgere til stillingerne på Fyn og Sjælland

2. samtaler vil blive afholdt i uge 43.

Ansøgningsfrist er fredag den 20.09.2019.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.