Kan du se dig selv sammen med 20-30 andre elever inden for regnskab og revision?

Som revisorelev får du en 2-årig skræddersyet uddannelse i et stærkt professionelt miljø på et af Dansk Revisions kontorer. Du kommer fra første dag til at løse kundeopgaver inden for bogføring, skat og moms, regnskab og revision.

Vi sørger selvfølgelig for en grundig introduktion, og i løbet af det 2-årige forløb vil du være cirka 6 uger på elevskolen i Aarhus. Her får du undervisning sammen med Dansk Revisions andre elever.

Et stærkt sammenhold og socialt fokus

Camilla og Peter er enige om, at det sociale har stor betydning, og de er glade for, at der er så meget vægt på det under uddannelsen.

Derudover imødekommer vi vores elevers ønsker for fremtiden. Du kan eksempelvis læse HD eller cand.merc.aud. ved siden af – vi gør i hvert fald alt, hvad vi kan, for at opfylde dine ønsker for fremtiden og skabe din karriere inden for revisionsbranchen.

”Det vigtigste er selvfølgelig det faglige, men sammenholdet er også rigtig godt. Det er super hyggeligt, at vi er så mange elever i samme situation.” – Camilla.

Høj faglighed og den nyeste teknologi i fokus

Som en fremtidsorienteret uddannelse har vi altid høj faglighed i centrum, ligesom vi løbende tilpasser undervisningen og fagene, så de er i tråd med markedets og fremtidens krav og tendenser. Derudover er vi helt fremme teknologisk og tilrettelægger undervisningen efter den aller nyeste teknologi.

”I takt med at tiden ændrer sig, så ændres vores fag og måden vi underviser på også. Og med 12 års erfaring med elevuddannelsen, giver vi vores elever det bedste fundament for at blive uddannet til fremtiden,” fortæller intern underviser hos Dansk Revision, Helene Hastrup.

Du kan sikkert også blive elev – for at søge skal du:

have en HHX-eksamen – du kan også være uddannet finansøkonom eller finansbachelor.

være interesseret i regnskab og have en grundlæggende talforståelse, vi kan bygge videre på.

kunne tale, rådgive og sparre med kunder og kolleger – det er vigtigt, at du har lyst til at medvirke til at styrke teamet og arbejde tæt sammen med andre, og vores elever er typisk mellem 18 og 30 år gamle.

Er du vores nye elev?

Vi søger elever til vores kontorer d. 1. september hvert år.

Send en kort ansøgning, dit CV og dine karakterer snarest muligt og inden den 31. januar 2019. Vær opmærksom på at sende din ansøgning til det specifikke kontor, hvor du ønsker at påbegynde din uddannelse.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte personen på det kontor, som du ønsker at blive en del af.

Opstart er den 1. september 2019.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.