Få værktøjerne til at vokse

Bliv handelselev i Würth butik (Ishøj eller Hillerød)

Scroll down icon

Sæt gang i karrieren og få…

Jublende kollega ikon

Kolleger, der støtter dig, når du møder udfordringer

Launch raket ikon

Gode muligheder for at fortsætte karriererejsen i en stor koncern

Lysende pære ikon

Værktøjsviden
for fuld skrue

Kollega der highfiver ikon

Et stærkt sammenhold med både kolleger og de andre elever på uddannelsen

Få venner i butikken, på uddannelsen - og for livet

Elevforløbet tager 2 år, hvor du 12 af ugerne er på handelskostskole i Mommark på Sydals. Her får du lynhurtigt venner, når du bor, spiser, lærer og hygger med andre elever fra hele landet. Og vi sørger for, at det netværk kun bliver stærkere. Fx ryster vi alle elever sammen på en årlig hyttetur.

Den gode stemning fortsætter, når hverdagen melder sig i butikken. Både direktøren for det hele og den nærmeste kollega er klar til en sludder, og mange af kunderne er stamkunder, så dem får du også et nært forhold til.

Elever der spiller pool
Venner der går en tur i skoven
Kollegaer der gamer foran computere
Portræt af medarbejder Sissel
Citat ikon

Man skal ikke være bleg for et godt grin her. Her er altid smil, og folk er nysgerrige på en. Og så har jeg en meget omsorgsfuld leder, som jeg er utrolig glad for.

– Sissel, handelselev i Odense

Citat ikon

Allerede ved jobsamtalen oplevede jeg, at folk var imødekommende på en helt anden måde end andre steder, jeg har været. Og det har holdt ved siden.

– Alexander, handelselev i Køge

Portræt af medarbejder Alexander

2 års elevforløb

I butikken…

Vejleder du nye og gamle håndværkskunder og sælger varer til dem

Samarbejder du med vores kørende sælgere om at hjælpe kunden bedst muligt

Sørger du for, at alt står skarpt og indbydende, når du laver udstillinger, pakker ud og fylder varer op

Arbejder du, når håndværkerne arbejder og har derfor fri i weekenden

Sissel og Alexander taler sammen i Würth butik

På skolebænken…

Har du 6 ugers undervisning i salg, salgsanalyse og varekendskab

Har du 3-5 ugers
valgfag

Har du 1 uges
fagprøve

Bor du på skolen, når du har undervisning – du får gratis kost og logi og en masse fritidstilbud

Smilende Sissel på skolebænken

Vi tror ikke, at du bliver værktøjsnørd.
Vi garanterer det!

… eller i hvert fald ekspert. For når du vejleder professionelle håndværkere hver dag, lærer du hele tiden nyt. Især fordi du får kolleger omkring dig, som er gode til at hjælpe (og som heller ikke kan lade være med at nørde igennem).

Würth butiksvæg med værktøj
Portræt af medarbejder Sissel
Citat ikon

Der er for meget gang i mig til at sidde på et kontor, og så ville jeg gerne prøve noget andet end detail. Og så syntes jeg, at værktøj var en sjov udfordring, for det vidste jeg absolut intet om før.

– Sissel

Portræt af medarbejder Alexander
Citat ikon

Her bliver du ikke bare kastet over bord. Du får redningsvest og badevinger på. Og hvis du kommer ud på lidt for dybt vand, får du hjælp til, hvordan du skal tackle bølgerne næste gang.

– Alexander

Smilende Alexander med kasket på

Start som elev og end som…
nej vent, det bestemmer du selv!

Om der står kørende sælger, butikschef eller noget helt 3. på drømme-CV’et i fremtiden er op til dig. Det vi byder ind med, er mulighederne for, at du kan vokse og gå i den retning, du synes er spændende.

En powerperson, der vil sælge til professionelle

Der er plads til dig hos os, uanset om du er almindelig elev eller voksenelev. Og uanset om du har stået i butik før eller ej. For det vigtigste for os er din indstilling.

Du har gennemført EUD, EUX eller HHX. Og hvis du kommer fra STX, HF eller HTX, skal du supplere med 5 ugers grundforløb. Det er mindre afgørende for os, hvor på karakterskalaen, dit snit ligger. Her er det nemlig din drivkraft til at give god vejledning og sælge til professionelle, der betyder noget.

Og så er du typen, der:

  • let får en god ping-pong op at køre med vores kunder
  • har lyst til at lære salgshåndværket og bruge det i praksis
  • let bliver grebet af stemningen, så du ikke kan lade være med at suge værktøjsviden til dig
Alexander og Sissel står foran Würth butik Hashtag readyforwork