Skab gode stunder for nysgerrig og energisk 10-årig dreng i weekenden
Har du mod på at dele din energi og nysgerrighed med en dreng, der elsker at bygge, undersøge og være i gang? Så kan denne opgave være noget for dig.
Om opgaven
Du bliver en vigtig støtte og legekammerat for en nysgerrig og meget snakkesalig 10-årig dreng, der elsker alt fra insekter og natur til papirfly, elastikskydere og batterier. Han har et stort socialt drive, masser af idéer og vil meget gerne fortælle og dele det, han oplever. Han er født præmatur og har indlæringsvanskeligheder, som blandt andet kommer til udtryk ved, at han har svært ved at holde fokus og har meget energi.
Din rolle er at skabe en ramme, hvor der er plads til hans interesser, og hvor I sammen kan lave aktiviteter, der stimulerer hans nysgerrighed og giver ham gode oplevelser. Du skal være til stede, aktiv og have lyst til at engagere dig i både relationen og legen – hvad enten det er udenfor, med byggeting eller i snakke om videnskab og hverdagsliv.
Om dig
Du har erfaring med børn og er vant til at møde børn med forskellige behov. Du er aktiv, nysgerrig og kan lide at være på – også når tempoet er højt. Det er vigtigt, at du kan være tydelig og engageret og samtidig give plads til barnets egne idéer og initiativer.
Du kan være pædagog – eller ufaglært med relevant erfaring. Hvis du er uddannet, kan du lønnes derefter.
Da familien primært taler engelsk, er det en fordel, hvis du kan kommunikere på engelsk.
Arbejdstid
Stillingen er på 5 timer om ugen og ligger lørdag eller søndag kl. 14.00–19.00.
Der er mulighed for en smule fleksibilitet, fx +/- en time, men udgangspunktet er en fast weekendvagt.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 180946
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex