Erfaren og engageret Håndværkstaksator søges til vores afdeling i Glostrup
Vil du være med til at sikre den gode kundeoplevelse?
Vores kunder oplever indimellem forsikringsskader – og vi har brug for dig til at taksere dem. Raunstrup Bygningsservice søger en erfaren og engageret Håndværkstaksator til vores afdeling i Glostrup, der kan være med til at dække Syd/Vest Sjælland.
Vi er blandt Danmarks største leverandører af håndværksydelser til forsikringsbranchen og serviceydelser til landsdækkende virksomheder. Vores vækst fortsætter – og du kan blive en del af rejsen.
Dine primære arbejdsopgaver
Være bindeled mellem Raunstrup, forsikringstager/slutbruger og samarbejdspartnere
Taksere forsikringsskader og udarbejde tilbud på reparationsopgaver
Bestille og indkøbe materialer
Planlægge og styre egne håndværkere og underleverandører
Sikre kvaliteten af håndværket og bidrage til løbende udvikling
Din profil
Uddannet håndværker med flere års erfaring fra en lignende stilling
IT-kompetencer på brugerniveau
En stærk kultur- og holdningsskaber, der brænder for at levere en optimal kundeoplevelse
Vi tilbyder
Fast 2-årig karriereplan med indbygget uddannelse og mulighed for firmabil
Kursus i forsikringsteknik og løbende opfølgning
Oplæring i Scalepoint (IT-system anvendt af forsikringsselskaber)
Et job i en velkonsolideret virksomhed med fokus på trivsel, tillid og arbejdsglæde
Et selvstændigt og udviklende job i et uformelt miljø med højt til loftet
Sundhedsordning med hurtig adgang til diagnose og behandling
Løn efter kvalifikationer og mulighed for videreuddannelse
Ansøg nu:
Er du klar til at tage skridtet videre i din karriere, så send os din ansøgning og CV i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Taksatorchef, Per Bjørnsholm, på mobil 6155 8604.
Ved jobsamtalen vil vi bede om at få forevist en straffeattest.
Ansøgningsfrist:
Ansøgninger behandles løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.
Raunstrup er en moderne og nytænkende landsdækkende byggekoncern med mere end 500 ansatte og afdelinger i Aarhus, Randers, Silkeborg, Aalborg, Esbjerg, Vejle, Glostrup, Ringsted og Odense. Virksomheden blev grundlagt i 1967 af Ove Glerup som Raunstrup Tømrer- og Snedkerforretning i Raunstrup, syd for Løgstør. Siden da har Raunstrup konstant udviklet sig – ikke mindst gennem opkøb af andre større håndværkervirksomheder. Raunstrups stærke kompetencer indenfor bygningsservice samt total-, hoved- og fagentrepriser har dannet grundlag for virksomhedens positive udvikling de seneste år.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex