Drømmer du om arbejde på et botilbud for beboere med medfødt hjerneskade? Kan du se dig selv arbejde som social- og sundhedsassistent og være en støtte for beboerne i hverdagen? Og kan du lide at udføre SSA opgaver på vores forskellige matrikler ind imellem? Hvis du kan nikke genkendende til det, så læs videre om vores skønne sted - Sedenhuse.

Kom og vær en del af holdet bestående af tværfagligheder, spændende og forskellige indgangsvinkler, som støtter beboerne. Vi vil gerne tilbyde dig at blive en del af en helt unik arbejdsplads, hvor du er med til at skabe meningsfulde liv.

På Sedenhuse bor 40 skønne beboere i alderen 23 - 47 år. Vi er et botilbud for voksne mennesker med varige nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevner, som følge af en medfødt hjerneskade. Beboere har behov for hjælp, støtte, pleje og omsorg, fx i forhold til kost, økonomi, verbal støtte og sociale relationer. Vi arbejder med vores forskellige fagligheder og sparringer på flere planer for at sikre en udviklende og meningsfuld hverdag for beboere. Her er hverdagen præget af gensidig videndeling fra vores fagligheder, grin, humor og alle, uanset faglig baggrund tager del i de fælles kompetence udviklende initiativer.

Sheila, som er social-og sundhedsassistent hos Sedenhuse fortæller om hendes hverdag:
”Det er et spændende område at arbejde med, og det giver mig et perspektiv mere ind i min faglighed, at her er meget pædagogfaglighed. Jeg synes, det er fedt med tværfagligheden, og jeg lærer meget af det! Mine kollegaer er meget lydhøre overfor det jeg kommer med - min monofaglighed. Vores arbejde handler rigtig meget om relationer mennesker imellem.”

Din nye hverdag
Vi søger 1 social- og sundhedsassistent til Team 3 - timeantal på 35 timer pr. uge og 3 weekender på 6 uger, med start pr. 1. september eller 1. oktober 2025.

Du skal kunne løfte en alsidig pallette af social- og sundhedsfaglige opgaver, indenfor det specialiserede område, samt bidrage til den faglige og kulturelle udvikling af vores arbejdsplads.

Du kommer hos os til at:
  • Få et fagligt ansvar omkring planlægningen af den enkelte beboers pleje, støttebehov og omsorg sammen med dine kollegaer, samt det sundhedsmæssige
  • Skulle arbejde tværfagligt med kolleger, samt understøtte arbejdspladsens faglige udvikling med din sundhedsfaglige viden
  • Varetage en stilling på 35 timer ugentlig i skiftende dag og aftenvagter, samt have 3 weekender på 6 uger
  • Blive en del af en bred faglig personalegruppe, hvor høj faglighed, psykologisk tryghed, humor og udvikling vægtes højt
  • Tværfagligt samarbejde i form af SSA opgaver på øvrige matrikler -Bjørnemosen og Bækholmen
  • Deltage i monofaglige møder ca. hver 3. uge, samt personalemøder hver 2. uge
Er du vores nye kollega?
På Sedenhuse mangler vi dig, som social- og sundhedsassistent, der har lyst til at udvikle dig, så vi sammen kan bidrage til at, skabe meningsfulde og hele liv for beboerne. Vi vægter kompetenceudvikling højt, både formelt og i det daglige tværfaglige samarbejde. Derfor skal du også have lyst til at dele din viden og reflektere over egen praksis.
  • Er du skriftlig velovervejet og en "haj" til dokumentationen i Nexus, da dette er en essentiel del af vores daglige arbejde?
  • Du kommunikerer på et velfunderet plan med samarbejdspartnere og formår at, prioritere og planlægge opgaverne, så alle ender hænger sammen
  • Formår du at gribe dagen, se mulighederne, være i ro eller bruge humor, samt træde til, når dine kollegaer har brug for en ekstra hånd eller når beboerne kunne have brug for at, låne din energi?
  • Arbejder du ansvarligt, med værdighed og respekt for beboerne, samt i et godt samspil med kollegaer og lederne?
  • Vil du være med til at videreudvikle vores kultur, psykologiske tryghed og forskellige kompetencer?
Er du nysgerrig på at vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Sussi H. Qvist på tlf.: 61 20 78 59 eller på mail: suqvi@odense.dk for mere information.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 13. august 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 19. august 2025.

Informationsaften afholdes på Sedenhuse den 4. august 2025 kl. 17.00. Tilmelding på SMS til Sussi på 61 20 78 59.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex