Webshop assistent med interesse for hjemmeproduktion
Har du interesse for selv at producere og konservere mad, lave ost, vin, kombucha osv. - Så er det måske dig, vi søger til Dansk Hjemmeproduktion!
Dansk Hjemmeproduktion er en spændende webshop, der sælger alt det, der gør det sjovt og nemt at fremstille egne lækkerier derhjemme – lige fra ost, pølser, øl og vin til most, marmelade og meget mere. Vi er netop blevet en del af Makias Outdoor-familien, som også driver de populære webshops jagtogvildt.dk og vildmarksjakt.se samt vores eget brand Happyhot.dk, der sælger varmebeklædning primært B2B.
Vi oplever vækst og søger derfor en meget passioneret og struktureret medarbejder, der elsker at udforske alt inden for hjemmelavede smagsoplevelser – hvad enten det handler om at fremstille egne delikatesser, brygge spændende drikkevarer eller skabe unikke produkter i køkkenet. Du skal have lyst til at fordybe dig i sortimentet og dele din begejstring med kunderne og være med til at bringe Dansk Hjemmeproduktion til næste niveau.
Vi tror på at interessen for området er det vigtigste – hvis man har interessen og har en lyst til at lære mere og sætte sig ind i hvordan det hele fungerer – ja, så er man allerede kommet rigtig langt! Du behøver altså ikke være en ørn til det hele inden du starter, men det er vigtigt for os, at vores nye kollega har en stor interesse for vores produkter og har lysten til at sætte sig ind i tingene.
Du finder webshoppen her: hjemmeproduktion.dk
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være
- Varetage indkøb i både ind- og udland
- Opspore og udvælge nye, spændende produkter til shoppen
- Optimere webshoppen med nye kategorier, produkter og brugervenlighed
- Have kontakt med kunder og vejlede – primært via mail og telefon
- Pakke ordrer og modtage varer ved behov
- Ansvar for den daglige drift af Dansk Hjemmeproduktion
- Bidrage med indhold til sociale medier – fx korte produktvideoer, billeder eller opslag på Facebook og Instagram. Det vil være en fordel, hvis du har lyst og evner til dette, men det er ikke et krav
Vi forestiller os, at du
- Har en passion for at fremstille og konservere forskellige fødevarer, brygge hjemmelavede drikke og kaste dig ud i kreative projekter i køkkenet – og elsker idéen om at skabe ting selv fra bunden
- Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med webshops og opgaver som tekstforfatning, kategorisering og produktoprettelse, men det er ikke et krav – vi skal nok sørge for at lære dig op
- Har erfaring med Excel og Office-pakken generelt
- Kan kommunikere på engelsk både mundtligt og skriftligt
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidig er en holdspiller der gerne giver em hånd med hvor der er brug for det
- Har ordenssans og er god til at strukturere dine arbejdsopgaver
- Har lyst til en hverdag, hvor to dage sjældent er ens!
Vi tilbyder
- Et alsidigt 37-timers job i en virksomhed i vækst, hvor du får lov til at præge både produktsortiment og webshop
- En arbejdsplads med gode kolleger og en uformel tone
- Mulighed for faglig udvikling og medindflydelse
- Løn efter kvalifikationer
- Fast arbejdstid: Mandag-torsdag kl. 7:30 – 16:00, fredag til kl. 14:15
- Snarest mulig tiltrædelse
Arbejdssted
Dansk Hjemmeproduktions lager ligger lige nu på Hygildvej 5, 7361 Ejstrupholm, mens resten af Makias Outdoor holder til på Holmevej 1, 7361 Ejstrupholm. Vi planlægger at samle begge lagre på én adresse inden for en radius af ca. 15 minutters kørsel fra Ejstrupholm. Den endelige adresse kender vi endnu ikke, men arbejdet vil fortsat være i dette lokalområde.
Vi værdsætter engagement, ordenssans, humor og en lyst til at finde på nye idéer.
Lyder det som noget for dig?
Så tøv ikke med at kontakte Mads Østergaard på telefon 29822807 eller send din ansøgning til mads@jagtogvildt.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex