Logogpæd til Fredericia PPR
Brænder du for at skabe trivsel og udvikling for børn og unge? Ønsker du at bidrage til et tværfagligt samarbejde, der styrker børns potentiale og understøtter udviklingen hos både dem og unge og deres nære voksne?
Vi søger en logopæd til en fast stilling på 30 timer pr. uge med start den 1.oktober 2025 .
Du er uddannet audiologopæd, har en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik med modulerne tale, sprog og hørelse eller en speciallæreruddannelse med speciale i børn og unge med talesproglige vanskeligheder og hørevanskeligheder.
Opgaverne i PPR består af rådgivning og vejledning til forældre, dagplejere, pædagoger, lærere, skole- og dagtilbudsledere i både private og kommunale dagtilbud og skoler- på såvel almenområdet som specialområdet. Målgruppen er børn og unge i alderen 0-18 år.
I PPR prioriterer vi faglig og tværfaglig udvikling og samarbejde højt
Vi tilbyder et stærkt, fagligt, støttende arbejdsfællesskab med kompetente og venlige kollegaer – kendetegnet ved en humørfyldt og uformel omgangsform.
PPR er en selvstændig afdeling i Børn & Læring med 53 medarbejdere. Vi har et solidt fælles fundament med et højt fagligt niveau. Afdelingen rummer en mangfoldig gruppe af spændende, dygtige og engagerede mennesker, herunder, fysioterapeut, familievejledere, pædagogiske vejledere, logopæder og psykologer.
Det tværfaglige samarbejde i PPR har fokus på en tidlig forebyggende indsats i samarbejde med øvrige enheder i Børn & Læring og Familie & Sundhedsfremme. Vi har ligeledes et stort fokus på at omsætte logopædisk viden til pædagogisk praksis og arbejder i fællesskab for at fremme børnenes muligheder for at deltage i fællesskaber og opleve læring og trivsel i Fredericia Kommune.
Du bliver en del af et spændende, tværfagligt arbejdsfelt med engagerede kollegaer på en arbejdsplads, hvor både ledelse og medarbejdere vægter et godt socialt arbejdsmiljø højt. Vi arbejder i et komplekst felt med mangeartede behov og forventninger til vores indsatser. Til gengæld tilbyder vi dig en høj grad af fleksibilitet og frihed til at tilrettelægge din arbejdsuge.
Vi vægter, at du har et bredt og solidt fagligt kendskab til 0-18 årsområdet
Det indebærer bl.a. erfaring med den konsultative metode, procesfacilitering og udarbejdelse af pædagogiske psykologiske vurderinger af børn og unge. Dette stiller krav til, at du selvstændigt kan strukturere, planlægge og udføre opgaver i en kompleks hverdag.
Det er afgørende, at du er god til at skabe relationer og opbygge en tillidsfuld kontakt. Du skal være imødekommende og samarbejdsorienteret, så du kan etablere positive relationer i en hverdag med mange opgaver. En anerkendende tilgang og en respektfuld dialog er forudsætninger for et godt arbejds- og læringsmiljø.
Dine opgaver- Yde logopædisk bistand i PPR-regi med betjening af dagtilbud og skoler
- Give rådgivning og vejledning til forældre og tværfaglige samarbejdspartnere samt tilrettelægge og udføre direkte interventioner
- Omsætte logopædisk viden til pædagogisk praksis til gavn for alle i læringsmiljøet
- Udarbejde pædagogisk-psykologiske vurderinger
Din ansøgning
I din ansøgning må du gerne beskrive, hvad der motiverer dig i forhold til stillingen og opgaverne – samt hvilke kompetencer og erfaringer du har, der gør dig i stand til at løfte opgaverne.
Vil du vide mere
Kontakt faggruppeleder Anna Louise Benn Morgenstern i uge 32 på 61921195.
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.
Du kan læse mere via link: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) | fredericia.dk
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en deltidsstilling på 30 timer ugentligt.
Tiltrædelse 1. oktober 2025 eller snarest derefter.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde 20.august 2025 fra kl. 8.30.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
12. august 2025 kl. 12.00.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex