Er du kreativ, elsker storytelling og har flair for både grafik og tekst?

Så har du nu muligheden for at blive en del af et ungt bureau i vækst – og bruge dine SoMe-evner til at løfte flere brands under samme koncern.

Juice Studio er et kreativt marketing- og branding bureau beliggende på Nørrebro i København. Vi arbejder med digital markedsføring og branding på tværs af SoMe, SEO, webudvikling og strategi. Vores tilgang er personlig og strategisk – vi sætter pris på tæt dialog, ærlige relationer og reelle resultater. Derudover vægter vi et positivt mindset højt og går op i, at vi er et rart sted at være – både fagligt og menneskeligt.

Vi søger to studerende, der hver kan arbejde ca. 15 timer om ugen som SoMe Managers for en fast kundegruppe, hvor virksomhederne er samlet i samme branche. Jeres primære opgave bliver at producere organiske opslag til LinkedIn og Facebook – med fokus på tekstforfatning og visuel udformning.

Opgaverne inkluderer bl.a.:

  • Udarbejdelse af opslag til LinkedIn og Facebook

  • Produktion af grafiske visuals (billeder/grafikker)

  • Planlægning og sparring på indhold ud fra en fælles SoMe-plan for alle virksomhederne

  • Samarbejde med teamet og koordinering på tværs af de involverede brands

Du arbejder fra vores kontor i København på Nørrebro, lige ved Nørrebros Runddel, og får en vigtig rolle i at skabe og løfte brand fortællinger for virksomhederne.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • Studerer noget relevant – fx multimediedesign, creative branding, digital marketing eller lignende

  • Har flair for tekstforfatning og øje for grammatik og korrektur

  • Er god til at skabe visuelle opslag – med erfaring i Adobe pakken, Figma eller lignende.

  • Tænker kreativt og elsker storytelling

  • Er effektiv, struktureret og brænder for dit fag

Arbejdssted: På kontoret i 2200 København N

Omfang: 15 timer om ugen pr. person

Tiltrædelse: 1. september 2025

Varighed: 7 måneder – med mulighed for forlængelse

Timelønnet: 160 kr./t

Lyder det her som dit næste (drømme)job?

Så send os dit CV og en kort ansøgning med en beskrivelse af dig, din beskæftigelse og erfaring inkl. konkrete eksempler på tidligere arbejde med tekstforfatning og grafiske visuals. Hvis du bliver taget i betragtning til jobbet, kontakter vi dig først og fremmest via telefon med et par opfølgende spørgsmål. Såfremt, du stadig matcher det vi søger, inviteres du herefter ind til en fysisk jobsamtale.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bonusinfo!: Da vi søger 2 studentermedhjælpere, kan du godt søge jobbet med en medstuderende eller bekendt, med forbehold for, at vi kun ansætter, hvis vi mener, at der er et match. Såfremt I søger jobbet sammen, skal I stadig hver især indsende en ansøgning inkl. et notat om, hvem I søger med.

Henvendelse: Har du spørgsmål, kan du kontakte Camilla Bargmann på camilla@juicestudio.dk eller tlf. 24 65 88 82.

Læs mere om os på https://juicestudio.dk/

Ansøgningsfrist: 31. Juli 2025

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex