Kvalitets- og udviklingschef
Driv udvikling og sæt standarden: Bliv Kvalitets- og udviklingschef på Sjælland
Er du klar til at sætte dit præg på fremtidens rengøring?
Du har allerede dokumenteret ledelseserfaring i rygsækken. Du ved, hvad det vil sige at få drift, mennesker og kvalitet til at spille – og du er vant til at tage ansvar, træffe beslutninger og få ting til at ske. Nu søger du en rolle, hvor du får mulighed for at sætte retning og løfte niveauet – både fagligt og strategisk.
Hos Kongsvang tilbyder vi en nøgleposition i en virksomhed i vækst, hvor innovation, bæredygtighed og høj faglighed er grundpillerne. Vi leder efter en kvalitets- og udviklingschef til vores region Østdanmark, som vil stå i spidsen for vores faglige udvikling, implementeringer og kvalitetssikring.
Din rolle som strategisk, faglig og operationel leder:
Som Kvalitets- og udviklingschef bliver du den faglige rygrad i vores arbejde med kvalitetssikring, rengøringsfaglig uddannelse og implementering af nye kunder og metoder på Sjælland og resten af Østdanmark.
Du er dér, hvor tingene sker – ude ved kunderne, ude i driften, og tæt på de ledere og medarbejdere, du skal støtte og udvikle. Du er til stede, når nye kontrakter går i gang, når kvaliteten skal kontrolleres, og når der skal findes løsninger på stedet.
Du får base på vores kontor i Køge, men skal forvente flere rejsedage om måneden i forbindelse med implementering af nye kontrakter eller besøg på vores hovedkontor i Aarhus. Arbejdstiden følger virkeligheden i driften, og det betyder, at du skal trives med fleksibilitet og med at lægge din arbejdsdag både tidligt om morgenen og om aftenen, når opgaverne kræver det.
Du refererer direkte til direktionen og har tæt sparring med regionschef og kundeudviklingschef. Du får også personaleansvar og gode muligheder for videre udvikling.
Dine vigtigste opgaver:
-
Kvalitet og audit (ca. 40%)
Du sikrer, at vi leverer den kvalitet, vi lover – hver gang. Det gør du gennem interne audits, faglig sparring og opfølgning på kundetilfredshed ude hos eksisterende og nye kunder i region Østdanmark. -
Implementering og innovation (ca. 25%)
Du er tovholder, når nye kontrakter skal i gang – fra planlægning til opstart og drift. I perioder med opstart af nye, større kunder vil denne opgave fylde hele din kalender.
Du tester og implementerer nye metoder, redskaber, maskiner og teknologier. -
Ledelse og procesudvikling (ca. 10%)
Du leder og udvikler eget team, sikrer tydelige processer og understøtter en kultur, hvor kvalitet og ansvar går hånd i hånd. -
Uddannelse og kompetenceløft (ca. 15%)
Du planlægger og faciliterer rengøringsfaglige uddannelsesforløb, vejleder nye ledere og spotter talenter, der har potentiale til mere. -
Planlægning og driftssupport (ca. 10%)
Du udregner ændringer i eksisterende kontrakter, laver arbejdsplaner og understøtter driften med løsninger, der virker i praksis.
Hvem er du?
Du har allerede erfaring med at stå i front og få komplekse driftsopgaver til at spille. Nu er du klar til at bruge dine evner i en rolle, hvor kvalitet og udvikling er omdrejningspunktet. Vi forestiller os, at... :
- Du har et stærkt drive, empati og let ved at skabe gode relationer.
- Du arbejder ud fra en analytisk tilgang og har talforståelse – og du bruger det til at træffe gode beslutninger.
- Du er forandringsparat, kan skabe udvikling og klar til at drive projekter selvstændigt og med dit team.
- Du arbejder struktureret, selvstændigt og trives i dit eget selskab – du får mange køreture alene.
- Du er løsningsorienteret, nysgerrig og skaber energi i samarbejdet med andre.
- Du bliver motiveret af god service og af at levere kvalitet, der kan mærkes.
Din erfaring og baggrund:
- Du har 1-5 års erfaring som leder – gerne i servicebranchen. En lederuddannelse er et plus, men ikke et krav.
- Du har solid faglighed inden for professionel rengøring og kender hverdagen i driften.
- Du har flair for IT og erfaren i Microsofts programmer.
- Du har almindeligt kørekort (kategori B), da jobbet indebærer meget kørsel.
- Du begår dig skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.
Hvorfor Kongsvang?
Kongsvang er blandt branchens mest ambitiøse aktører, og vi investerer i mennesker, bæredygtighed og fremtidens løsninger. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får stor frihed, høj grad af autonomi og tæt kontakt med topledelsen.
Vi tilbyder:
- En central lederrolle med stor strategisk betydning
- Direkte indflydelse på faglig retning og metodeudvikling
- Et ambitiøst og værdidrevet arbejdsmiljø med fokus på bæredygtighed og innovation
- Mulighed for faglig og personlig udvikling – i en organisation i konstant bevægelse
Er det nu, du skifter gear?
Hvis du er klar til at tage næste skridt i din ledelseskarriere – og ønsker at sætte et tydeligt aftryk i en professionel og værdibåret virksomhed – så glæder vi os til at høre fra dig.
Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette.
Send din ansøgning og dit CV via linket. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os for en fortrolig snak om mulighederne i rollen.
Christina Nyhus
Direktør
Tlf.: +45 22249912
Mail: CNH@Kongsvang.net
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex