Kompetent og hjertevarm pædagog til vuggestue i Svenstrup børnehus
Det er et helt særligt privilegie at arbejde med de yngste børn. At få lov at høre deres første ord, se dem tage de første skridt og få hjulpet dem med at overskride deres egne grænser, hvor et lille nik som bekræftelse, fx kan få dem til selv at kravle op i sandkassen. Så hvis du vil tage ansvar for at få skabt de bedste udviklingsbetingelser og sunde fællesskaber for børnene i vuggestuen – og i huset generelt – så alle børn kan lære, trives og er fortsat nysgerrige på verden omkring dem, så send os din ansøgning.
Børnenes hverdag i Svenstrup Børnehus er præget af nærvær og tryghed. Derfor ønsker vi os en pædagog, der sammen med kollegaerne i hele huset kan fortsætte med at skabe netop de rammer. Vi tror nemlig på, at når de er på plads, har barnet de bedste forudsætninger for at udvikle sig.
Vi vil gerne være ambitiøse på både børnenes og vores egne vegne. Det betyder, at vi er nysgerrige på det enkelte barn og børnegruppen som helhed, vi er nysgerrige på hvad der optager og fanger dem, og hvordan vi kan udvikle på det med vores pædagogiske indsigt.
Så du skal kunne sidde på gulvet og lege med biler og samtidig bruge situationen til at tale om det, som optager børnene og dermed være med til at udvide deres forståelse af verden omkring dem.
Du skal generelt kunne være sammen med vuggestuebørnene på deres præmisser, samtidig med at du er en tryg og tydelig voksen.
Du bliver en betydningsfuld del af børnehuset. Selvfølgelig hos børnene. Men også hos dine kollegaer, fordi vi sammen tager ansvar for at løse opgaverne i huset, så vi alle sammen har det godt.
Vi arbejder ud fra Odense Kommunes politikker, Odense Kommunes indsatser omkring ”Sprog”, ”Science og teknologiforståelse”, ”Det gode børneliv” og ”Dannelsesstrategien”, vores egen Institutions kerneopgave ”Fællesskaber i fokus” og selvfølgelig ”Den styrkede pædagogiske læreplan”.
Hvem er du?
Vi sætter stor pris på, at vores nye kollega
- tør – og kan – gøre sig interessant for de mindste børn
- kan følge børnenes fantasi og være klar på at gå på opdagelse med børnene
- kan få forældrene til at føle sig velkomne og indgå i dialog med dem
- tør dele ud af sin faglighed, hvad enten du har erfaring eller kommer lige fra seminariet
- kan planlægge og udvikle det pædagogiske arbejde
- kan fastholde det store overblik
- kan bidrage til et sjovt og inspirerende læringsmiljø, hvor børnene kan trives, dannes og udvikle sig
Hvis du bliver ansat hos os, så kan vi tilbyde dig
- et børnehus med åbne døre mellem stuerne og med et ønske om at samarbejde på tværs af børnegrupperne
- et børnehus, hvor vi tror på, at børn udvikler sig allerbedst i trygge og anerkendende fællesskaber
- en god personalegruppe, hvor faglighed, omsorg for hinanden og godt humør prioriteres højt
- et børnehus med glade børn og engagerede forældre
- kollegaer, som tør øve sig og også taler om det, som er svært i de pædagogiske opgaver
Løn- og ansættelsesvilkår
Timetallet kan forhandles. Stillingen er ledig pr. 1. september 2025, hvis muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vi forventer, at du kan arbejde indenfor børnehusets åbningstid, som er mandag til torsdag fra kl. 6.30 til kl. 16.40 og fredag fra kl. 6.30 til kl. 16.05.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagog i vuggestuen Jane G. Lyngsaa (uge 31) på 63 75 36 94.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 3. august 2025 og vi forventer at afholde samtaler den 6. august 2025.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex