Vil du gøre en forskel som fysioterapeut med neurologisk erfaring? Kom med på holdet i Genoptræning Ishøj!

Er du vild med at se mennesker rykke sig – bogstaveligt talt? Elsker du at tilrettelægge din egen hverdag og skabe resultater sammen med andre? Og lyder en arbejdsplads med højt til loftet, masser af faglighed og en mangfoldig borgergruppe som noget for dig?

Så læs videre – vi har en ledig stilling, der måske passer lige til dig!

Vi søger en fysioterapeut til en fast fuldtidsstilling (37 timer) med opstart den 1. oktober 2025.

Hvem er vi?

Genoptræning Ishøj hjælper borgere med neurologiske, ortopædkirurgiske og medicinske udfordringer – både ambulant og på vores fleksible omsorgspladser. Du kommer til at have base i Brohuset, midt i Ishøj, tæt på stationen og den nye letbane. Og ja, der er gode parkeringsmuligheder…

Her bliver du omgivet af et stærkt sundhedsfællesskab – hjemmesygepleje, hjemmepleje, læger, kiropraktor, social indsats og et levende frivillignetværk.

Hvad går jobbet ud på?

  • Første samtale og undersøgelse af borgere
  • Tilrettelæggelse og afvikling af individuelle og holdbaserede træningsforløb
  • Dokumentation i Cura
  • Samarbejde i neurologisk team (2 fysioterapeuter + 1 ergoterapeut)
  • Tværfaglig koordinering på tværs af afdelinger for at sikre helhedsorienterede indsatser

Det får du hos os

  • En fast stilling med frihed til at planlægge ferie og fridage i dialog med dine kolleger
  • Fast kontorplads i lækre, lyse omgivelser
  • Et varmt og inkluderende arbejdsmiljø i en kommune med høj diversitet og tætte relationer
  • Gode muligheder for faglig udvikling og sparring
  • Fokus på trivsel og en sund balance mellem arbejde og fritid
  • Masser af sociale aktiviteter: fredagsbar, fællestræning, Olympiske Lege à la Ishøj, julefest, morgenmad og Pandekagens Dag omm

Vi forventer, du har

  • En fysioterapeutuddannelse
  • Neurologisk erfaring og lyst til at udvikle dig inden for området
  • Evnen til at motivere borgere og skabe tillid
  • Glimt i øjet og lyst til at bidrage til det sociale i teamet

Nysgerrig?

Teamleder Sanne Hartmann holder ferie – så kontakt genoptræningskoordinator Camilla Skibdal Schjøtt på tlf. 21 27 11 56 eller mail cassc@ishoj.dk for spørgsmål.

Send din ansøgning og CV senest søndag den 10. august 2025. Vi afholder samtaler mandag den 18. august 2025.

Løn og vilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Center for Voksne og Velfærd

Vi er en del af Center for Voksne og Velfærd, hvor vi betjener borgere inden for ældre- og socialområdet. Vores kerneopgaver omfatter ældrepleje, genoptræning, plejehjem, handicapområdet, placering på krisecenter og forsorgshjem, socialpsykiatri, samt indsatsen for hjemløse og misbrugere.

Vi er et ambitiøst center med høj faglighed og en stærk forpligtelse til at levere ordentlig service til kommunens borgere. Vores arbejde tager afsæt i Ishøj Kommunes vision om at være til for borgerne og det kommunale fællesskab—et princip, der er styrende for vores indsats i centeret og afdelingen.

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundets mangfoldighed, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere, uanset køn, alder, religion, handicap eller etnisk baggrund, til at søge.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex