Byggeteknisk profil til anlægs- og vedligeholdelsesprojekter
Vil du omsætte din byggetekniske viden til mærkbare forbedringer for 30.000 borgere – og samtidig præge en bæredygtig portefølje på 160.000 m²? Så er det måske dig, vi mangler i Ejendomsafdelingen i Lejre Kommune.
Om jobbetLejre Kommune søger en byggeteknisk profil til Ejendomsafdelingen, der kan planlægge og drive projekter på 3-8 mio. kr. – f.eks. ombygning af daginstitutioner, udskiftning af ABA-anlæg på plejecentre, renovering af brugsvandsrør på skoler samt håndtering af akutte tag- og kloakskader.
Du udarbejder udbud, styrer entreprenører og løser driftstekniske opgaver hurtigt – alt sammen i en ambitiøs landkommune, hvor trivsel, læring, fællesskab og bæredygtig vækst sætter retningen.
Dine opgaver bliver at:
- Lede projekter fra idé til vellykket aflevering med fokus på tid, økonomi og kvalitet.
- Udarbejde udbud og forhandle kontrakter med entreprenører og rådgivere.
- Løse akutte anlægs- og driftsopgaver.
- Udvikle skabeloner og standarder og dele læring på tværs af teamet.
- Uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende.
- Dokumenteret erfaring med projekt‑ og entreprisestyring, økonomi og udbud.
- Tryg i byggeteknik og vant til at få projekter sikkert i mål.
- Offentlig bygherreerfaring og forståelse for politiske beslutningsprocesser.
- Klar kommunikator, der kan skabe samarbejde på tværs.
- Kørekort B og lyst til at besøge vores adresser.
Lejre Kommune bygger på værdierne trivsel, læring, fællesskab og bæredygtig vækst. I alle projekter spiller de lokale fællesskaber en hovedrolle, og vi involverer systematisk både interne medarbejdere og eksterne interessenter for at sikre brede, holdbare løsninger.
Ejendomsafdelingen har ansvaret for at udvikle, drifte og vedligeholde cirka 160.000 m² kommunale bygninger. Afdelingens ni specialister dækker hele spektret fra projektering og renovering til energioptimering og bygningsanalyse. Til anlægsopgaver bruger vi Byggeprojekt, mens den planlagte vedligeholdelse og ressourcestyringen håndteres i Dalux FM.
Som medarbejder får du stor faglig frihed og direkte projektansvar, alt sammen i et arbejdsmiljø præget af humor, uformel sparring og et højt engagement på tværs af teamet.
Løn og ansættelseVi ønsker, at du tiltræder den 1. oktober 2025.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og aflønnes efter kvalifikationer. Stillingen er på 37 timer ugentligt med flextid og 1-2 dages hjemmearbejde efter aftale.
Arbejdssted: Allerslev Rådhus, Lejrevej 15, 4320 Lejre.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex