Sundhedsfagligt personale søges til Team Fokuseret Rehabilitering - Pleje og Rehabilitering Aarhus Kommune
Om jobbet:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ønsker at styrke de helhedsorienterede rehabiliterende borgernære indsatser og derfor søger vi nu nye kolleger, der med høj faglig kompetence og erfaring kan udgøre et samlet Team Fokuseret Rehabilitering. Teamet er et tværfagligt team og du er som ny kollega uddannet enten social- og sundhedsassistent, fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske eller har en anden sundhedsfaglig uddannelse.
Team Fokuseret Rehabilitering arbejder målrettet med at understøtte den rehabiliterende indsats i borgers eget hjem, så de kan opnå en højere grad af selvstændighed og livskvalitet. Teamet arbejder tæt sammen med frontpersonalet for at skabe helhedsorienterede løsninger.
Samarbejdet med frontpersonalet, samarbejdspartnere, pårørende og borgere er afgørende for at opnå succesfulde resultater, hvor der tages udgangspunkt i borgers målsætning.
Dine primære ansvarsområder vil være:
- Udredning af borgers funktionsevne ud fra ICF-modellen
- Udarbejdelse og implementering af individuelle rehabiliteringsplaner for og i tæt samarbejde med ældre borgere deres pårørende og frontpersonale
- Monitorering og evaluering af rehabiliteringsforløb
- Dokumentation og rapportering af borgernes fremskridt
- Tværfagligt samarbejde, samt deltagelse på tværfaglige konferencer, for at sikre koordinerede og effektive rehabiliteringsindsatser, både internt i Team Fokuseret Rehabilitering og på tværs af Pleje og Rehabilitering, på sigt også i anden forvaltning
- Motivation af borger gennem målrettede og individuelle tilgange, med fokus på borgers mål og selvbestemmelse
- Rådgivning, formidling og vejledning til personale, borgere og pårørende om rehabilitering og helhedsorienterede indsatser
Kandidatens profil:
Vi søger efter og forventer følgende af kandidaterne:
- Relevant sundhedsfaglig uddannelse og autorisation inden for det pågældende felt. Ambitionen er et stærkt tværfagligt team af bl.a. terapeutfaglighed, sygeplejefaglighed o.a.
- Stor erfaring med rehabilitering af borgere i eget hjem er en fordel
- Erfaring med og evne til at samarbejde anerkendende og udviklende med frontpersonale
- Erfaring med anvendelse af den biopsykosociale model/ICF-modellen i alle dele af rehabiliteringsprocessen
- Skal kunne arbejde ud over egne faggrænser for at skabe sammenhængende forløb
- Stor erfaring med at arbejde tværfagligt og relationelt koordinerende
- Stærke kommunikations- og samarbejdsevner
- Evnen til at arbejde struktureret og metodisk
- Evnen til at arbejde selvstændigt, samtidig med at være en aktiv del af teamet
- Vil indgå i og bidrage til et positivt monofagligt og tværfagligt samarbejde med lyst til udvikling
- Gerne erfaring med CURA og dokumentation
Personlige egenskaber:
- Empatisk og omsorgsfuld med et naturligt talent for at skabe tryghed og tillid hos borgere
- Robust og stabil når man står på ukendt grund og med evnen til at bevare roen og træffe velovervejede beslutninger
- Fleksibel og tilpasningsdygtig med evnen til at arbejde effektivt både selvstændigt og som en del af et team
- Forpligtet til kontinuerlig læring og faglig udvikling for at kunne levere optimerede indsatser
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende arbejdsplads med engagerede kolleger
- Mulighed for faglig udvikling
- En vigtig rolle i at forbedre livskvaliteten for borgere i Aarhus Kommune
- Et støttende og inkluderende arbejdsmiljø
- Et stærkt, tværfagligt team, hvor samarbejde og tværfaglighed er i fokus
- Høj grad af indflydelse og ansvar for dine egne forløb i samarbejde med de lokale teams, borgerne og dine kolleger
- En introduktion, der er tilpasset dine kompetencer og erfaring
Om afdelingen:
Vi har fokus på at skabe gode og sammenhængende borgerforløb, der tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for borgeren – og vi lægger vægt på den gode dialog, kultur og relationer, rehabilitering og omsorg, kompetenceudvikling, samt løbende og systematisk kvalitetsudvikling af både den faglige, den organisatoriske og den borgeroplevede kvalitet.
I Pleje og Rehabilitering arbejder vi altid med rehabiliterende fokus. En vigtig forudsætning for at kunne arbejde med rehabiliterende forløb er at sikre en øget viden om og forståelse af at arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang i mødet med borgerne.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. oktober 2025 eller efter nærmere aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår er omfattet af parternes forhåndsaftale.
Stillingen er selvtilrettelæggende jf. Overenskomst for syge- og sundhedsplejersker, ernæringsassistenter, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, farmakonomer, tandplejere m.fl. §12C, stk. 2-7, samt overenskomst for ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre, §11, stk. 2-7.
Stillingen er for alle omfattede faggrupper, som en følge af det selvtilrettelæggende ansættelsesvilkår for sygeplejerskerne, grundlønsindplaceres på trin 8.
Der er pt. 2 stillinger til besættelse.
Teamet og indsatsen er en forholdsvis ny etablering fra oktober 2024, der løbende bliver tilpasset og evalueret. Der er endnu ikke taget endelig beslutning om permanentgørelse.
Team Fokuseret Rehabilitering har sin organisatoriske forankring under leder i Pleje og Rehabilitering Anne Ringsted Jacobsen.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Leder Anne Ringsted Jacobsen, E: anrija@aarhus.dk
Ansøgning: (obligatorisk afsnit)
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 18. August 2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 22. August 2025.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. (obligatorisk afsnit)
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex