Clemco Danmark A/S søger lagermedarbejder til afdelingen i Skanderborg


Medarbejder til vores lager i Skanderborg
Vi er så heldige, at der er rigtigt godt gang i forretningen. Og det betyder, at vi står og mangler et par ekstra hænder på vores lager.


Selve jobbet som lagermedarbejder
Hos Clemco Danmark A/S sætter vi en ære i at yde den bedste service for vores kunder, men det er bestemt lige så vigtigt for os at bevare den gode holdånd internt i firmaet, hvor alle er behjælpelige med stort og småt, for at vi som hold kommer i mål med opgaverne.
Du bliver en del af et team, hvor den gode tone og hjælpsomhed er højt prioriteret. Vi er i alt 30 medarbejdere, hvoraf de 24 arbejder fast i vores afdeling i Skanderborg. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

  • Varemodtagelse
  • Registrering af varer i Microsoft Navision 2020
  • Plukning og pakning af varer efter ordre
  • Erfaring med lagerstyring og vedligeholdelse
  • Håndtering og booking af fragt på nettet, både til ind- og udland
  • Løbende optælling af varer for status
  • Styring af nye lokationer
  • Truckkørsel
  • Lastning og lodsning af varevogne
  • Jævnligt køre en tur med fejemaskinen
  • Andet forefaldende lagerarbejde kan forekomme
  • Forsendelse af farligt gods – vi sørger selvfølgeligt for oplæring

Din kompetenceprofil
Vi forestiller os at du er en udadvendt og positiv person, som går til opgaverne med et smil. Du tager ansvar for dine opgaver og kan arbejde selvstændigt. Derudover besidder du følgende egenskaber:

  • Detaljeorienteret
  • God ordenssans og god fornemmelse for hvornår der lige trænger til en tur med fejemaskinen
  • God fysisk form
  • Kan samarbejde med andre
  • Har truck-kørekort
  • Har gode IT-kundskaber
  • God mødestabilitet (mandag - torsdag fra 8:00-16:00 og fredag fra kl. 8:00-15:30)
  • Er villig til at hjælpe dine kolleger med deres opgaver


Vi tilbyder
En uformel arbejdsplads og en alsidig og spændende hverdag med godt sammenhold og kompetente kollegaer til at varetage dagen opgaver og udfordringer. Der vil være ½ times frokostpause fra kl. 12:00 til 12:30, som ikke er betalt. Du vil være timelønnet.

Om Clemco Danmark
Clemco Danmark A/S er en grossist- og projektvirksomhed, som hører til blandt Nordens førende leverandører af udstyr til overfladebehandling. I over 70 år har vi leveret den bedste kvalitet på markedet, og tilbudt branchens højeste serviceniveau. Vi er på nuværende tidspunkt et team på 30 medarbejdere, hvoraf én er elev i vores interne salgsafdeling. Vi er en broget flok, men vi har dog alle det til fælles, at vi altid står klar til at yde den bedste service – både til vores kunder, men også internt i firmaet.


Er du interesseret i jobbet?
Kan du se dig selv som en del af Clemco Danmark A/S? Og er du klar til at tiltræde den 1. juli 2021, eller snarest herefter? Så må du meget gerne – og så hurtigt som muligt – sende din ansøgning til Mads, vores lageransvarlige, på mads@clemco.dk. Han svarer også på spørgsmål om selve jobbet, eller på andet i forhold til Clemco Danmark som virksomhed, på 8793 3868. Vi holder løbende samtaler med egnede kandidater.

Antal ledige stillinger:
1