SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT til Bofællesskabet Mårslet


Om jobbet:

Social- og Sundhedsassistent søges til Bofællesskabet Mårslet fra 1. juli 2021, eller gerne før. På 30 t/ugtl.

Bofællesskabet Mårslet er et bofællesskab efter §85.

Målgruppen er voksne med svær udviklingshæmning og er fysisk svage med individuelle behov for pædagogisk vejledning og støtte.

Vi flyttede i juni 2020 måned til Mårslet i en helt nybygget institution lige ved letbanen.

Den pædagogiske støtte er tilpasset den enkelte borgers ønsker og behov.

Den sundhedsfaglige indsats har også stort fokus på vores område.

Som assistent får du medansvar i medicinhåndtering for vores borgere samt andre sundhedsfaglige opgaver, herunder dokumentation og oplæring af kollegaer.

Den pædagogiske støtte er tilpasset den enkelte borgers ønsker og behov. I de enkelte beboeres delhandleplaner i henhold til §141 fastsættes individuelle mål for indsatsen.

Tværfagligt samarbejde og pårørendesamarbejde er en stor del af den daglige praksis.

Bofællesskabet Mårslet er et døgndækkende tilbud, og arbejdstiden er fordelt med dag-, aften- og weekendarbejde, hele året rundt. Der er tilknyttet vågen nattevagt. Der skal påregnes arbejde hver anden weekend.

Bofællesskabet Mårslet er borgernes hjem, men også samtidig en arbejdsplads, for de som er ansat til at hjælpe og støtte beboerne i at leve det liv de gerne vil og få opfyldt de behov de har.

Din profil:
Vi søger en kollega, der kan genkende sig selv i nedenstående:

  • Du har en uddannelse social- og sundhedsassistent
  • Du har en åben og lyttende tilgang til samarbejdet med den    enkelte borger og dennes pårørende
  • Du er stabil og loyal
  • Du er en kollega, som betragter udvikling og inddragelse som afgørende for at opnå høj faglig kvalitet
  • Du er engageret og modtagelig for nye opgaver og muligheder
  • Du er i stand til at planlægge, koordinere og prioritere arbejdet med afsæt i borgerens mål
  • Du kan dokumentere og sikre sammenhæng i borgerjournalen
  • Du kan være med til at løfte fagligheden i vores team som sparringspartner for dine kollegaer
  • Du tilbyder hjælp til dine kollegaer, men efterspørger også hjælp, når du har behov for det


Derfor skal du vælge os:

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads med højt til loftet
  • En arbejdsplads i konstant udvikling og med fokus på god    trivsel
  • Et spændende job med mange udfordringer
  • En engageret, selvstændig og fleksibel personalegruppe og gode kolleger
  • En god introduktion til arbejdet i begge vagtlag
  • Relevante kurser
  • Deltagelse i sundhedsfagligt netværk i Borgercenter Syd.
  • Ugentlig tid med dine 2 social- og sundhedsassistent kollegaer fra de andre huse med mulighed for sparring og fælles opfølgning.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 30 timer.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Louise Friis/Klaus Krogsgaard på telefon 41 87 45 53/41 85 73 04 mellem kl. 9.00-12.00


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er: søndag den 30. maj 2021.

Samtaler afholdes løbende hvis den rette kandidat søger

   
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

Antal ledige stillinger:
1

Kørekort:
B