EBK HUSE søger tømrere til at opstille sommerhuse på Sjælland


Vi har travlt og søger flere dygtige tømrere i vores team. Måske er du træt af ensformigheden i dit job og søger flere udfordringer? Så skal du søge dette job!

Hos EBK HUSE har vi travlt og ordrebøgerne er fyldt godt op! Derfor søger vi erfarne tømrere til at opstille og færdiggøre fritidshuse i træ. Vi søger både makkerpar og enkelte tømrere – så har du ikke en makker endnu, finder vi en til dig.

Derfor elsker vores montører at arbejde hos os

  • Du bestemmer selv din arbejdstid 
  • Du får et job med alsidighed og selvstændighed
  • Du arbejder i nogle af de smukkeste naturområder på Sjælland 

Du sætter det sidste søm

Husene bliver klargjort og præfabrikeret på vores fabrik i Slagelse. Vi sørger naturligvis for en grundig oplæring, lige som du altid er i tæt dialog med vores erfarne montører og byggeledere i starten, så du hurtigt bliver fortrolig med flow og byggesystemer. Byggelederen kommer også forbi fast en gang om ugen for at supportere. 

Du bestemmer din arbejdsdag 

Der er tale om en fast stilling, men lønnen er på akkord – så er du en ferm håndværker, kan du få en god og fast indtægt i en solid virksomhed. Det betyder også, at du selv bestemmer, hvornår du vil arbejde, så længe du leverer huset til den aftalte deadline. Måske vil du gå tidligt hver dag, så du kan hente børn? Måske vil du arbejde få, men lange dage og have en god lang weekend? Måske vil du bare arbejde så meget som muligt. Du bestemmer. 

Du får

  • Plads i et godt team med teamleder, byggeleder og byggelederassistent.
  • Adgang til bil, værktøj og arbejdstøj.
  • En attraktiv Sundhedsforsikring.
  • Medlemskab af en god Personaleforening med spændende arrangementer.
  • Typisk gennemsnitsløn på 250 kr. i timen. 

Ansøgningen
Har du spørgsmål eller ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kasper Løkkegård på tlf. 2051 6799 eller mail kl@ebk.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Der afholdes samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning. Søg stillingen ved at udfylde formularen på ebk.dk/job.

Antal ledige stillinger:
2

Kørekort:
B