Kirketjener ved Skt. Jørgens kirke i Næstved


Kirketjener

En stilling som kirketjener ved Sankt Jørgens Sogns Menighedsråd er ledig til besættelse pr.1 september 2020 eller hurtigst muligt derefter

 

Stillingen er på 30 timer pr. uge.

 

Kirketjeneren skal varetage følgende opgaver:

 

  • Forestå alt praktisk arbejde før, under og efter gudstjenesterne og andre kirkelige handlinger
  • Forestå alt praktisk arbejde før, under og efter begravelser/bisættelser i kapellerne på Næstved kirkegårde
  • Forestå kirketjenester i forbindelse med koncerter og andre arrangementer
  • Rengøring af kirkens lokaler og udendørs arealer
  • Vintertjenste og græsklipning mm
  • Praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer (bordopstilling, kaffe mm)
  • Andre forefaldende opgaver

 

Vi tilbyder:

 

  • Et aktivt sogn med stadig udvikling af diverse kirkelige aktiviteter
  • En selvstændig og til tider udfordrende arbejdsdag
  • Tekniske hjælpemidler ved udførelse af jobbet
  • Engagerede kollegaer, menighedsråd samt præster
  • Godt sammenhold alle iblandt
  • Mulighed for faglig udvikling

 

Vi forventer, at du:       

 

  • Er serviceminded og kan udføre lettere kontor opgaver
  • Er fleksibel vedrørende tilrettelæggelse af arbejdstid, og arbejdsopgaverne
  • Kan møde kirkens brugere med respekt og empati i såvel glæde som sorg
  • Kan være det glade positive menneske, som repræsenterer kirken
  • Indgår i et konstruktivt samarbejde med den anden kirketjener
  • Kender til det kristne budskab samt har interesse for folkekirken

 

 Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i pastoratet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

 

Ansættelse sker ved Sankt Jørgens Sogns Menighedsråd beliggende Parkvej 101, 4700 Næstved.

 

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

 

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

 

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

 

Årslønnen aftales indenfor intervallet 274.733,00 kr. – 354.252,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 274.733,00 kr. (nutidskroner).

 

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 25.926,05 kr. (nutidskroner).

 

Menighedsrådets forslag til lønniveau er kr. 20.315 incl. rådighedstillæg ved ansættelse på 30    timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

 

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådets formand Gustav Nielsen på telefonnummer 29 45 77 62 eller mail til Sankt Jørgens Sogns Menighedsråd: 9111fortrolig@sogn.dk

 

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Sankt Jørgens Sogns Menighedsråd eller på mail til 9111fortrolig@sogn.dk, mærket ansøgning.

 

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 15. august 2020 klokken 12.00.

 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 35.

 

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

 

Antal ledige stillinger:
1