TCM Group søger en økonomielev


TCM Group søger en økonomielev, som kan deltage i udviklingen af økonomifunktionen i en af køkkenbranchens mest spændende virksomheder, som er præget af solid vækst i såvel omsætning som indtjening.

Som elev påtager du dig voksende udfordringer og arbejder på lige fod med dine kolleger. Du bliver en del af en større sammenhæng, hvor alle tager ansvar og samtidig udfordres fagligt. Det betyder, at du vil rotere i afdelingen for at blive uddannet bredt indenfor alle områder i en regnskabs- og økonomifunktion, herunder debitor- og kreditorbogholderi, finansbogholderi, likviditetsstyring, regnskabsrapportering og -analyser, økonomistyring samt løn.

Vi forventer, at du

     • kan starte som elev medio august 2020.

  • har bestået HHX samt Finansøkonom eller lignende uddannelse.
  • holder af tal og har forretningsmæssig interesse og nysgerrighed.
  • har flair for IT.
  • er positiv, serviceminded og aktiv.
  • er systematisk, dynamisk og vedholdende.
  • gerne vil have fuld indsigt i hele økonomiområdet.

Du kommer til at referere til vores økonomichef og arbejde sammen med hele økonomiteamet både i Tvis og i Aulum.

Som person trives du i et miljø med forandringer – både i relation til arbejdsopgaver såvel som organisation. Du har format til løbende at hjælpe med ad hoc-opgaver på tværs af afdelinger i hele virksomheden, og kan lide nye udfordringer.

Vi tilbyder en udfordrende stilling i en travl og spændende koncern med mange muligheder, i et fagligt og personligt udviklende miljø. Vores kultur er præget af en uformel omgangstone med respekt for hinanden. Det er dig selv, dine evner og resultater, der afgør dine muligheder og din fremtid hos os.

Gage forhandles individuelt i forhold til kvalifikationer.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til økonomichef Rikke Høidam på tlf. 97 43 52 00.

Er du interesseret?

Så send snarest muligt og senest 1. august 2020 din ansøgning og CV til HR-chef Kirsten Borg på job.administration@tcmgroup.dk. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

 

 

Antal ledige stillinger:
1