Ø-jordemoder til Ærø


Der søges en Ø-jordemoder til Ærø med tiltrædelse 1. februar 2020

Attraktiv stilling som ø-jordemoder på skønne Ærø. En unik mulighed for hele familien. Der er fast færgeforbindelse til fastlandet, samt gode institutioner og skole på Ærø.

Så hvis du drømmer om ro og overskud i hverdagen er stillingen som Ø-jordemoder lige noget for dig/jer. Vi tilbyder en jordemoderstilling, hvor den gravide, og hendes familie er i centrum og der er tid til at løfte de jordemoderfaglige opgaver før, under og efter fødslen i samarbejde med en jordemoderkollega.

Der er normeret 2 fuldtidsjordemoderstillinger til at dække jordemoderkonsultationer, fødsler og fungere som øens barselsklinik. Derudover er der indgået en samarbejdsaftale med Sundhedsplejen på Ærø, hvor jordemødrene på Ærø varetager hjemmebesøget på 4-6 dagen under sundhedsplejerskens ferie. Der er yderligt indgået en aftale om at jordemødrene på Ærø erlægger 20 vagter årligt på fødeafsnittet på Svendborg Sygehus for at opretholde kompetencerne.

På Ærø er der p.t. 20-30 fødsler om året, hvor ca. 10 kvinder føder hjemme eller på den indrettede hjemmefødestue på Ærøskøbing Sygehus. Som Ø-jordemoder på Ærø er man tilknyttet Gyn/Obst afdeling D Odense Universitetshospital Odense/Svendborg.

Nedenstående kompetencer påkrævet:

  • Vi forventer erfaring fra specialafdeling
  • Du skal være jordemoderfaglig visionær
  • Du skal have gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Du skal have mod på at løse opgaver selvstændigt og være selvledende
  • Kendskab til IT og anvendelse heraf
  • Lyst til at løfte rollen som Ø-jordmoder og til at arbejde i Dø-vagter
Yderlig information

Er du interesseret i stillingen kontakt da afdelingsjordemoder Lone Sølvsten Kappendrup på telefon 2036 9232.

Løn og ansættelsesforhold

I Henhold til overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og sundhedskartellet.

Der indhentes børneattest, idet der som led i ansættelsen, vil være direkte kontakt med børn under 15 år.

Stillingen er omfattet af Ø-aftalen, dvs. at der ydes et særligt tillæg der dækker al rådighedstjeneste, godtgørelse for overarbejde, tjeneste på lørdage, søndage og de uden for søndage faldende helligdage samt for aften- og nattjeneste eller delt tjeneste.

Læs mere her: Protokollat, Tillæg Ø-Aftale, samarbejdsaftale Ærø kommune

Ansøgningsfrist

Frist for ansøgning er 27. november 2019 og samtaler afholdes 29. november 2019.

Ansøgning fremsendes via funktionen ”søg stillingen”.

Vi glæder os til at høre fra dig.





Antal ledige stillinger:
1


Vigtige datoer

Offentliggjort den:
3. oktober 2019
Ansøgningsfrist:
27. november 2019
Ansættelsesdato:
1. februar 2020

Virksomheden tilbyder

Ansættelsesform:  Fastansættelse
Ugentlig arbejdstid:  Heltid
Vilkår:  Almindeligt job

Kontaktpersoner

Lone Sølvsten Kappendrup
Hovednummer: 20369232

Arbejdsgiver

Odense Universitets Hospital - Løn og Personaleafdelingen
5000 Odense C
Lone Sølvsten Kappendrup
Hovednummer: 20369232
Arbejde direkte: 20369232

Ansøgning

Søg via virksomhedens hjemmeside

Annonce ID

5053410

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.