Pressechef til Socialforvaltningen i Københavns Kommune


Socialforvaltningen søger en pressechef, der brænder for at fortælle historier om det sociale område og arbejdet for udsatte og sårbare borgere i landets største socialforvaltning. Som pressechef skal du kunne rådgive forvaltningens politiske og administrative topledelse, lægge solide presseplaner og omsætte dem til virkelighed i samarbejde med resten af presse- og kommunikationsteamet.

Om stillingen
Socialområdet rummer mange fortællinger, som kan skabe både håb og forargelse. Vi leder efter en ny pressechef, som kan navigere i det spænd og håndtere både store og små dagsordner. Du skal både kunne sætte retningen for dit team, være rådgiver for borgmesteren og direktionen, og selv sætte dig ved tasterne i det daglige pressearbejde.

I Socialforvaltningen arbejder vi ud fra en socialstrategi, der skal sikre et godt, meningsfuldt og værdigt liv for byens borgere med særlige behov. Det er din opgave at være med til at synliggøre strategien gennem konkrete historier om socialt arbejde, der gør en forskel.

Samtidig skal du være en driftssikker rådgiver for både topledelsen og de ledere, der er længere ude i organisationen, hvad enten det drejer sig om at skære en god historie til eller håndtere en kritisk situation.

Du vil få fagligt ansvar for to pressemedarbejdere, og du vil skulle samarbejde tæt med vores kommunikationschef, så vi sikrer, at vi formidler de gode historier både internt og eksternt.

En stor del af pressechefens virke kommer til at foregå i samarbejde med og ude på vores fire borgercentre, som er borgernes primære indgang til og møde med forvaltningen. Du får også et tæt samarbejde med vores centrale kontorer, der tæller bl.a. politik-, økonomi- og HR-kontorer.

Du vil desuden få en tæt dialog med pressecheferne i Københavns Kommunes øvrige seks forvaltninger.

Pressechefens profil
Vi ser gerne, at vores nye pressechef har erfaring fra dagspressen, har arbejdet med praktisk journalistik og kender til mediernes arbejdsform. Du kan tænke strategisk, har politisk tæft og blik for potentiale og udfordringer i en stor og kompleks organisation.

Det vil også være en fordel, hvis du har arbejdet i en politisk ledet organisation, har kendskab til krisekommunikation og erfaring med ledelse. Du skal kunne rådgive klogt, når bølgerne går højt, og du skal evne både at sætte mål og prioritere opgaverne for dit team, så historierne bliver til virkelighed.

Du har en stor arbejdskapacitet, du er ambitiøs og initiativrig omkring dit arbejde, og du arbejder struktureret og resultatorienteret. Du har et indgående kendskab til nyhedsformidling, så du ser og forfølger mulighederne i en historie på tværs af platforme. Det gælder også de lokale medier i København, som er en vigtig kanal til borgerne. Og du sælger selv dine historier ind. Samtidig forstår du, hvordan de sociale medier virker, og hvordan de kan bruges til at sætte en dagsorden.

Du har et stærkt journalistisk netværk og er imødekommende og direkte, når medierne henvender sig. Og du kan fremvise dokumenterede resultater af dit arbejde.

Du er også en person, der prioriterer respektfuldt og konstruktivt samarbejde med ledere og medarbejdere, når du søger viden om en historie. I er på samme hold.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med socialområdet, men det er ikke et krav. Til gengæld forventer, vi at du hurtigt skaber netværk blandt og opbygger kendskab til forvaltningens medarbejdere og opgaver.

Om os
Københavns Kommunes Socialforvaltning er landets største med ca. 7.000 medarbejdere. Vi har kontakt til over 40.000 københavnere med særlige behov, og vores mål er, at København skal være en by med plads til alle – også københavnere med særlige behov. Presseteamet er en del af Ledelsessekretariatet. Teamet sidder på Københavns Rådhus.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelserne sker som chefkonsulent med et tillæg for daglig ledelse af presseteamet eller på det rette trin på journalisternes overenskomst.
Tiltrædelse den 1. august 2019.

Spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte sekretariatschef Emil Dyred på 2494 7658. Du kan læse mere om Københavns Kommune og Socialforvaltningen på https://www.kk.dk/sof.

Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 29. maj 2019
Ansættelsessamtaler finder sted i de første uger af juni. Ansøgere vil blive stillet en opgave i forbindelse med samtalerne.

Antal ledige stillinger:
1


Vigtige datoer

Offentliggjort den:
29. april 2019
Ansøgningsfrist:
29. maj 2019
Ansættelsesdato:
1. august 2019

Virksomheden tilbyder

Ansættelsesform:  Fastansættelse
Ugentlig arbejdstid:  Heltid
Vilkår:  Almindeligt job

Kontaktpersoner

Emil Dyred
Hovednummer: 24947658

Arbejdsgiver

Koncern Service og IT
Borups Allé 177
2400 København NV
Emil Dyred
Hovednummer: 24947658
Arbejde direkte: 24947658

Ansøgning

Søg via virksomhedens hjemmeside

Annonce ID

4980271

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.