Raklev Ude-SFO søger pædagog/pædagogmedhjælper

Kalundborg Kommune


Om jobbet
Raklev Ude-SFO har en stolt tradition for at bruge naturen og udeområdet. Raklev Ude-SFO har et stort udeområde, hvor vi tilbyder forskellige aktiviteter som inkluderer udeliv, hvilket også er en del af vores værdigrundlag.

Der er i stillingen mulighed for indflydelse i forhold til udførelsen af aktiviteterne, men vi mangler en tovholder af udeværkstedet og ser gerne kompetencer i den retning. Man vil blive den gennemgående i SFO'en, da arbejdstiden primært ligger 14-17 i hverdagene, men der kan også forekomme et behov for at man varetager morgenpasningen. Vi tilbyder en masse muligheder for at være medskaber af indholdet for børnenes hverdag før og efter skoletid. Vi er bl.a. i besiddelse af bålborg, udeværksted, shelters, udekrea og meget, meget mere, som opfordrer til kreativitet og udeliv. I SFO'en har vi fokus på trivsel og personligudvikling for den enkelte. At være medarbejder på Raklev skole betyder, at man skal kunne tænke nyt, udvikle, planlægge og afvikle aktiviteter, som er med til at rykke det enkelte barn. Raklev Ude-SFO er en del af Raklev skole, som ligger lidt uden for Kalundborg by. Raklev skole er en skole, som er et-sporeret og op til 6. klassetrin. Raklev Ude-SFO tilstræber et meget tæt samarbejde med skolen, hvilket også betyder, at man som medarbejder også samarbejder med skolens øvrige personale. Vi er en SFO som har gang i den, og gerne med høj puls. At lugte af bål og have jord på tøjet er en del af jobbet, og man skal ikke være bange for at få jord under neglene. Man skal som medarbejder være reflekterende og praktisk forankret. Raklev Ude-SFO er en SFO under udvikling, og er i gang med at finde sin plads i 2017. Vi tilbyder en god og traditionsrig SFO, hvor der er mulighed for fornyelse og med plads til den enkelte.


Din profil
Vi søger:

  • En som motiverer og inspirerer børn
  • En som er kreativ, gerne med interesse for værksted
  • En som kan lide at lave aktiviteter i naturen
  • En som gerne vil indgå i tværfagligt samarbejde
  • En som har et højt refleksionsniveau
  • En som igangsætter aktiviteter
  • En som er omstillingsparat

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder:

  • En skøn SFO med en masse muligheder, som man får mulighed for at sætte sit eget præg på
  • Et tæt teamsamarbejde
  • Et lille miljø hvor alle kender alle
  • En hverdag præget af kreativitet, energi og engagement
  • Mulighed for at arbejde i SFO1 og SFO2
  • En struktureret hverdag
  • Gode og erfarende kolleager

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.


Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at ringe og aftale en tid, hvor du kan komme ud og få en rundvisning.

Ved spørgsmål eller andet kontakt SFO-leder Christian Normann Henriksø på: 30575273


Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest den 23. oktober 2017 kl. 12.00. Samtaler finder sted den 26. oktober 2017.


Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.

Det private erhvervsliv skaber konstant nye jobs. Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder, og den verdenskendte Kalundborg Symbiose er ikke bare et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på. Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Du kan finde arbejde og du kan skabe dig en karriere.

Befolkningstallet vokser også. Vi er knap 49.000 borgere og bliver stadigt flere. Kalundborg kommune ligger unikt placeret i den smukke vestsjællandske natur og er et dejligt sted at bo og leve.

Vi er knap 3.300 ansatte i kommunen og lægger vægt på at yde den bedst mulige service til borgere og virksomheder.

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.


Annoncering obligatorisk



Antal ledige stillinger:
1

Kørekort:
B


Vigtige datoer

Offentliggjort den:
22. september 2017
Sidste dag annoncen er aktiv:
23. oktober 2017
Ansøgningsfrist:
23. oktober 2017
Ansættelsesdato:
1. december 2017

Virksomheden tilbyder

Ansættelsesform:  Fast ansættelse
Ugentlig arbejdstid:  Deltid

Kontaktpersoner

Lars Christian Normann Henriksø
30575273 (Arbejde hovednummer)
lars.henrikso@kalundborg.dk

Arbejdsgiver

Kalundborg Kommune
Elledevej 57
4400 Kalundborg

Tel: 30575273
E-mail: lars.henrikso@kalundborg.dk

(Arbejdspladsen ligger i Kalundborg kommune)

Ansøgning

søg via virksomhedens hjemmeside

Annonce ID

4625529

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.