Souschef til Bibliotek og Borgerservice

Bibliotek og Borgerservice

Brænder du for udvikling, ledelse i dialog, borgerinddragelse og Service Design? Vil du være med til at implementere visionen for Bibliotek og Borgerservice i en kommune rig på natur, kultur og ildsjæle? Så er du måske den nye souschef for Bibliotek og Borgerservice i Lolland Kommune.

I Bibliotek og Borgerservice søger vi en Souschef, som kan fremme synergien mellem Bibliotek og Borgerservice samt styrke den faglige kvalitetsudvikling af borgerservice således, at borgerserviceopgaverne kontinuert nytænkes i mødet med borgerne.

Bibliotek og Borgerservice er en decentral enhed i sektoren for kultur, fritid og borgerservice, som i overensstemmelse med kommunens politikker og strategier varetager at styrke borgernes deltagelse i samfundsliv og arbejdsliv, uddannelse og dannelse i bred forstand.

Som Souschef i Bibliotek og Borgerservice vil du blive en aktiv medspiller i udviklingen af og sammentænkningen af Bibliotek og Borgerservice. Du vil fungere som samarbejdspartner i dialogen med områdets mange forskellige interessenter og medvirke til udvikling af offentlige ydelser og tilbud til gavn for borgere og organisation. Du vil skulle bidrage til en optimal og sikker drift af Borgerservice og være med til at udfolde digitaliseringsstrategier i tæt dialog med borgere og medarbejdere herunder, medvirke til at IT-kompetencer forankres hos borgerne, således at de rustes til fremtidens digitale verden.

Læs yderligere om stillingen i Job- og personprofilbeskrivelsen

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med borgernær kommunal forvaltning i en presset økonomisk virkelighed og kan gentænke offentlige ydelser og tilbud på de vilkår således at der arbejdes 'smartere' på alle niveauer til gavn for borgerne og organisationen
  • formår at være i dialog med mange forskellige interessenter og medarbejdere på en konstruktiv måde
  • trives i spændingsfeltet mellem opgaver og engagerede medarbejdere med et vidt forskelligt fokus
  • har kompetencer i forhold til digitalisering og implementering af digitale løsninger
  • formår at indtænke kultur og borgerinddragelse som en del af fremtidens velfærd
  • har en relevant uddannelse, gerne akademisk
Vi tilbyder
  • stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse
  • et udfordrende og ansvarsfuldt job
  • engagerede og kompetente medarbejdere i et udviklingsorienteret miljø
  • en ledergruppe i sektoren, der arbejder tæt sammen om at skabe en bæredygtig sektor og sammen være med til at sætte en dagsorden for kultur, fritid og borgerservice
  • gode arbejdsforhold og et givende tværfagligt samarbejde i kommunen
Ansættelsesprocedure

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2017.

Ansøgningsfrist: 10. april 2017. Ansøgere med fortrolig mailadresse bedes anføre denne.

Samtaler finder sted den 18. og den 21. april 2017
De ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde skal inden da gennemføre en profilanalyse.

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Du kan hente yderligere oplysninger om stillingen hos Biblioteks- og Borgerservicechef Inger Halleløv på tlf. 20 40 99 32.

Antal ledige stillinger:
1

Vigtige datoer

Offentliggjort den:
2017-03-16
Sidste dag annoncen er aktiv:
2017-04-09
Ansøgningsfrist:
2017-04-10
Ansættelsesdato:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsesform:  Fast ansættelse
Ugentlig arbejdstid:  Fuldtid

Kontaktpersoner

Inger Halleløv
20409932 (Fast)

Arbejdsgiver

Bibliotek og Borgerservice
Jernbanegade 7
4930 Maribo

(Arbejdspladsen ligger i Lolland kommune)

Ansøgning

søg via virksomhedens hjemmeside

Annonce ID

4442151

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.