Afdelingsskoleleder for Holebyafdelingen

Indskoling Holeby

Brænder du for ledelse og pædagogisk udvikling? Har du lyst til at stå i spidsen for videreudviklingen af en veldrevet skole, og kan du skabe samarbejde, fælles retning og engagement? Så er du måske vores nye afdelingsskoleleder for Holebyafdelingen.

Skoleafdelingen i Holeby er en 'lille' skole, hvor afstanden mellem børn og voksne ikke er stor. Skoleafdelingen har stor fokus på elevernes trivsel og har derfor gang i mange målrettede og spændende initiativer - morgensang, mobilfri skole, venskabsklasser, Red Barnet ambassadørskole, legepatruljer mv. Desuden er skoleafdelingen udeskole.

Holebyafdelingen er en den del af det nye Distrikt Øst i Lolland Kommune. Skole og dagtilbud Distrikt Øst består af 5 skoleafdelinger, SFO, specialklasser og en centerafdeling samt 6 dagtilbud. Distriktet har 1480 elever, 384 børnehavebørn, 282 dagpleje- og vuggestuebørn samt ca. 400 ansatte. Afdelingen i Holeby har 150 elever fordelt på 0. - 6. klasse samt 3 specialklasser. Afdelingen har 14 lærere og 8 pædagoger. Skolens medarbejdere er ressourcestærke, engagerede, ambitiøse og udviklingsorienterede og forventer en tæt faglig pædagogisk dialog med ledelsen. Vi lægger vægt på at se skolens fritidsdel og undervisningsdel i en sammenhæng og dermed skabe en god hverdag for alle børn og unge.

Der er allerede et tæt tværfagligt samarbejde mellem det pædagoguddannet og læreruddannet personale i distriktet. Et samarbejde, som vil blive styrket yderligere fremover, fordi den nye struktur for skole- og dagtilbudsområdet i Lolland Kommune skaber rammerne for en samlet indsats fra 0-18 år.

Du vil som afdelingsskoleleder på Holebyafdelingen have ansvaret for 0. - 6. klasse og indgå i et lokalt lederteam med dagtilbudslederen. Samtidig vil der være sparring og et tæt samarbejde med de øvrige ledere i distriktet. Hverdagen som pædagogisk leder vil være præget af stor variation og selvstændigt ansvar. Det er en forudsætning, at du med en positiv tilgang til elever, forældre, personale og ledelseskollegaer er i stand til at prioritere, være fleksibel og kan navigere i en travl hverdag med uforudsigelige og alsidige udfordringer.  Vi efterspørger særligt kompetencer indenfor det relationelle, didaktiske og kommunikative område.

Vi forventer, at du:

  • har lyst til at lede, engagere, vejlede, inspirere og udvikle det pædagogiske arbejde
  • har en lyttende og anerkendende tilgang
  • har ordentlighed i dit virke
  • er rollemodel for god kommunikation med elever, forældre, ansatte og skolens samarbejdspartnere
  • prioriterer et tæt samspil med afdelingsråd og forældre generelt, således at skole-hjem-arbejdet er et reelt aktiv for alle parter
  • har et godt teoretisk udgangspunkt i form af læreruddannelse kombineret med praksis- og ledererfaring
  • har lederuddannelse på diplomniveau eller er i gang med en sådan
  • kan omsætte pædagogisk indsigt til videreudvikling af vores skole i samarbejde med eleverne, de ansatte og det øvrige ledelsesteam
Læs yderligere om stillingen i Job- og profilbeskrivelsen

Ansættelsesprocedure
Ansøgningsfrist: 17. april 2017

Vi forventer at gennemføre første samtalerunde i uge 17 og anden runde i uge 18. De ansøgere, der går videre til anden samtalerunde, vil skulle gennemføre en profilanalyse. 

Tiltrædelse 1. august 2017 eller efter aftale

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Carsten Løye på tlf. 30 30 49 60 eller Henrik Andreasen på tlf. 20 67 82 51.

Antal ledige stillinger:
1

Vigtige datoer

Offentliggjort den:
2017-03-15
Sidste dag annoncen er aktiv:
2017-04-16
Ansøgningsfrist:
2017-04-17
Ansættelsesdato:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsesform:  Fast ansættelse
Ugentlig arbejdstid:  Fuldtid

Kontaktpersoner

Carsten Løye
30304960 (Fast)

Arbejdsgiver

Indskoling Holeby
Vestervej 126
4960 Holeby

(Arbejdspladsen ligger i Lolland kommune)

Ansøgning

søg via virksomhedens hjemmeside

Annonce ID

4441096

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.