
Er du den tekniske byggeleder, der får installationerne til at spille?
Brænder du for at lede de tekniske fag på byggepladsen? Og motiveres du af at omsætte projektmateriale til praktisk udførelse og sikre, at installationer og tekniske discipliner spiller sammen? Så er du måske den tekniske byggeleder, vi søger.
Hos C.C. Contractor har vi gang i spændende projekter rundt om i landet og søger en teknisk byggeleder, der sikrer korrekt udførelse, præcis dokumentation og effektiv koordinering af de tekniske fag. Rollen er for dig, der trives med tekniske afklaringer, tæt dialog med underentreprenører og daglig tilstedeværelse på pladsen.
Som udgangspunkt arbejder du på byggepladsen, hvor tilstedeværelse, dialog og opfølgning er afgørende for fremdrift og kvalitet. Om fredagen rykker du væk fra skurvognen og ind på kontoret i Herning, hvor vi samler op på ugen, deler erfaringer og styrker det kollegiale fællesskab.
Dine primære arbejdsopgaver
- Sikre korrekt teknisk gennemgang af projektmateriale, så tegninger, beskrivelser og krav kan udføres i praksis.
- Koordinere de tekniske fag og styre rækkefølgen, så arbejdet udføres korrekt og uden konflikter, og samtidig understøtte underentreprenørerne i at levere installationer i høj kvalitet.
- Udføre tilsyn og kvalitetssikring af det udførte arbejde og sikre, at tolerancer og dokumentation er opfyldt.
- Håndtere tekniske afklaringer i dialog med rådgivere, projektledere og underentreprenører.
- Lede opstartsmøder og drive tekniske afklaringer og fremdrift på byggemøder.
- Sikre planlægning og fremdrift ved at bidrage til tidsplaner, materialer, ressourcer og klarhed om kommende aktiviteter.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en baggrund som bygningskonstruktør, installatør, maskinmester eller ingeniør – og bringer en stærk teknisk forståelse med dig – samt har lyst til at blive en del af vores installationsafdeling.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Kan føre tilsyn og lede de tekniske fag med fokus på kvalitet, korrekt udførelse og god tværfaglig afklaring.
- Er en synlig og praktisk leder, der skaber respekt og god dialog gennem faglighed og struktur.
- Understøtter underentreprenørerne, så installationerne udføres i høj kvalitet og i den rette rækkefølge.
- Har solid teknisk forståelse for installationer og deres grænseflader, og kan omsætte projektmateriale til praktisk udførelse.
Hvad tilbyder vi?
- En selvstændig stilling med stor frihed under ansvar på spændende projekter.
- Dækning af kørsel, diæt og indkvartering, når du ligger ude.
- Et stærkt fagligt bagland af dygtige kolleger og projektledere
- Løn efter kvalifikationer samt pension, sundheds‑ og tandforsikring.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Charlotte Troelsen på tlf. 21 26 71 99 eller mail charlotte@cc-contractor.dk
Send din ansøgning og CV snarest muligt via knappen "Ansøg".
Vi afholder samtaler løbende, og tiltrædelse er hurtigst muligt. Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.