Social- og Sundhedsassistent til opvågningsfunktion pr. 1. oktober 2026

Vi søger en Social- og Sundhedsassistent på 30 timer. Arbejdet er fordelt sådan, at den ansatte i udgangspunktet har skiftevis 3 arbejdsdage den ene uge og 4 arbejdsdage den næste. Der er én aftenvagt pr. uge.

Din arbejdsfunktion:

  • At modtage nye patienter og klargøre til operation
  • At modtage patienter efter operation og varetage observationer
  • At servicere de indlagte patienter med relevante medikamenter (f.eks. smertestillende, kvalmestillende osv) og varetage den øvrige forplejning
  • At afholde udskrivningssamtale og sikre nødvendig dokumentation.
  • At klargøre sengestuerne til nye patienter

Privathospitalet H. C. Andersen Klinikken er en kosmetisk plastikkirurgisk klinik placeret på Hunderupvej 202 i Odense M. Klinikken har 2 operationsstuer og 8 senge til overnattende patienter.

I opvågningsfunktionen modtages patienter til operation, de observeres og serviceres under deres ophold, og udskrives oftest næste morgen.

Du bliver del af et team, der består af 5 plastikkirurger, 2 anæstesiologer, 4 sekretærer, 8 sygeplejersker og en Social- og Sundhedsassistent. Derudover har klinikken en husassistent, en pedel og flere sygeplejerskekonsulenter.

Vi er en klinik, der vægter fællesskabet og arbejdsmiljøet højt, og du vil derfor hurtigt opleve, at blive del af et rigtig godt fællesskab. Når vi har det godt sammen på arbejdet, mærker patienterne det, og det smitter af på hele deres forløb og oplevelse.

Det er vigtigt, at du har erfaring fra en opvågningsfunktion eller noget tilsvarende fra hospitalsverdenen. Det er ligeledes væsentligt, at du ud over din faglighed er serviceminded, da vores kunders samlede oplevelse af opholdet hos os, skal være det bedst mulige i alle situationer, fra de træder ind ad døren, og til de udskrives.

I forhold til løn og ansættelsesforhold følger klinikken PLA-overenskomsten.

Spørgsmål til stillingen kan sendes til alan@hca-klinikken.dk.

Ansøgningsfrist: torsdag den 23. juli.

Samtaler forventes gennemført i uge 32.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.