Finance Business Partner til Økonomi i GF Forsikring

Har du en skarp finansiel forretningsforståelse, og vil du være med til at omsætte data til strategiske og operationelle beslutninger i GF Forsikring?

Vi søger lige nu en Finance Business Partner, der kombinerer høj faglighed med en proaktiv og beslutningsstærk tilgang.

Som Finance Business Partner bliver du en central sparringspartner for ledelsen, hvor du arbejder tæt sammen med forretningen for at skabe indsigt, overblik og retning. Du får en nøglerolle i at analysere og formidle kompleks finansiel data, så beslutninger træffes på et oplyst grundlag – til gavn for både selskabet og vores mere end 400.000 medlemmer.

Du indgår i en afdeling på i alt 17 medarbejdere og får en central rolle i den fortsatte modning og udvikling af funktionen Finance Business Partners i samarbejde med de 3 andre kollegaer i teamet.

Om jobbet

Som Finance Business Partner hos GF Forsikring får du ansvaret for et eller flere forretningsområder i organisationen. Din hverdag vil bestå af at analysere finansielle data, udarbejde budgetter og forecasting samt yde strategisk rådgivning til ledelsen. Du er med til at optimere forretningsgange og overvåger løbende virksomhedens økonomiske resultater. Dine analyser og rådgivning danner grundlag for beslutninger, der understøtter forretningsområdernes performance og strategiske udvikling.

Du fungerer som den analytiske sparringspartner, der sikrer, at virksomhedens økonomiske strategier bliver omsat til konkrete handlinger. Det er en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og i tæt dialog med ledelse og kollegaer for at skabe de bedste resultater.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte

I rollen vil du blandt andet:

  • Omsætte komplekse finansielle og kommercielle data til klare indsigter, scenarier og anbefalinger.
  • Identificerer trends, risici og muligheder og sætte dem ind i en strategisk kontekst.
  • Udarbejde budgetter og forecast for de forretningsområder man er ansvarlig for. Det væsentligste forretningsområde vil for denne rolle være IT & Digitalisering.
  • Opfølgning og controlling på interne strategiske projekter i tæt samarbejde med Strategi & Portefølje
  • Understøtte løbende forbedringer til processer, arbejdsgange og rapporteringer i teamet og på tværs af organisationen
  • Levere skarpe, sammenhængende finansielle fortællinger, der kobler data med forretningsmæssige konsekvenser

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har en solid finansiel uddannelse og flere års erfaring fra en lignende stilling.
  • Kan arbejde selvstændigt og skabe fremdrift i dine opgaver.
  • Trives i samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet.
  • Er analytisk, struktureret og god til at omsætte kompleks data til konkrete løsninger.
  • Har en klar kommunikation af kompleks finansiel data – både skriftligt og mundtligt.
  • Er proaktiv og tager ansvar for at påvirke beslutninger – på et faktuelt og konstruktivt grundlag.

Bliv en del af en særlig kultur med tillid, passion og professionalisme

GF Forsikring er i bevægelse – og det samme gælder vores økonomiafdeling. Vores mål er at videreudvikle området og blive endnu mere professionelle. Vi bygger på værdierne tillid, passion og professionalisme, som vi efterlever hver dag. Vores arbejdsmiljø er præget af positivitet og en uformel tone, hvor humor og teamånd prioriteres højt.

Du får et spændende arbejdsmiljø med høj kompleksitet og rige muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold og et stærkt fællesskab, samt attraktive personalegoder, herunder rabat på forsikringer, lækker kantineordning, massageordning og forskellige aktivitetsklubber. Som ny kollega får du et grundigt introforløb, hvor du lærer GF Forsikring, dine kollegaer og vores unikke kultur at kende. Din faste arbejdsplads er på GFs hovedkontor i Odense med mulighed for hjemmearbejde og fleksibel kontorpakke.

Vil du være med?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke Knude Nielsen, Teamleder for Finance Business Partners på tlf. 2810 0717. Ansættelse sker snarest muligt. Vi holder samtaler løbende og venter gerne på den rette kandidat.